Bubber - et blomsterbarn i krig
Han er ordblind, gik 7. klasse om og har altid været den lille. Alligevel tør Bubber mere end de fleste - han udstiller sine svageste sider for hele familien Danmark. Nu er Bubber på opdagelse i militærets verden.
B.S. Christiansen: "Bubber er en rigtig mand. Han tør ikke skære hovedet over på noget som helst, men han er ærlig og tør være den, han er." ((Foto: Joachim Rode).)
Men nu har manden, der i manges øjne er kendt som Danmarks største tøsedreng, gjort det utænkelige. Bubber, der aldrig har været soldat, som hader krig og skydevåben, har været på opdagelse i militæret med sin gamle tv-makker B.S. Christiansen. Nye udfordringer, hvor han skyder med skarpt blandt hærdede soldater, der er skolet i at slå andre mennesker ihjel for ikke selv at blive dræbt: tv, som får snakken, om hvor vores egne grænser går, ud i stuerne.
Har du fået lært at dræbe?
- Nej, jeg bliver aldrig nogen dræbermaskine. Jeg vil ikke være en bøddel, der skal bestemme over liv og død. Jeg kan mærke det helt ind i rygraden. Jeg dur ikke til det.
Soldater starter ikke krige
Tværtimod har Bubber en dyb respekt for alt liv. Om det så er en edderkop, der kommer kravlende hen over hans stuegulv, så bliver den nænsomt taget op med en serviet og båret hele vejen ud i haven. Og Bubber forlader den først, når han er sikker på, at den selv kan gå videre. Derfor har han det også ualmindeligt svært med, at Danmark i øjeblikket er en krigsførende nation, der skyder med skarpt.
- Vi danskere er ikke krigere. Vi er faktisk et meget afslappet folkefærd, der har det hele og kan det hele. Vi burde jo være dem, der lærte de andre at ruste ned og slutte fred. Hvorfor så gå over i den anden grøft for at slås? Og hvorfor skal vi tage så langt væk for at forsvare noget, som ingen er i tvivl om, er vores? Jeg forstår det ikke.
Hvorfor i alverden går du så ind i militæret på tv?
- Jeg er ikke imod den menige soldat. Det er bare et arbejde; hvor de skal sendes hen, og om de skal slås, er politisk bestemt. Jeg synes faktisk, vi har nogle hamrende dygtige soldater, der har et fantastisk kammeratskab, man kan lære meget af ude på arbejdspladserne.
- Men udfordringen tog jeg imod, fordi jeg elsker eventyr og oplevelser, og fordi B.S. helt rigtigt spurgte, hvordan jeg kunne være så meget imod noget, jeg aldrig havde prøvet.
Intet er skuespil
Samtlige otte afsnit af Bubber og B.S. i trøjen er lavet helt uden manuskript, altså uden aftalte replikker.
- Jeg er ingen skuespiller, så det jeg siger, er det der sker. Og nogle gange blev jeg da sur på mig selv og sagde: Øv, nu skal hele Danmark se mig stå der og klynke, hvorfor sprang du ikke bare ned i vandet? Men i situationen tænker man ikke på kameraet, man kigger bare seks meter ned i et hav med vilde bølger.
Var du bange?
- Jeg tænkte mange gange: Hvad fanden laver jeg her? Og kunne også være bange for, om for eksempel håndgranaten skulle eksplodere før tid ved en teknisk fejl. Men ens grænser bliver hele tiden flyttet, og man opdager, at man kan meget mere, end man tror.
Hvad er det, der igen og igen driver dig ud i de her udfordringer?
- Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, men på det fysiske område må det helst ikke gøre ondt, så der kan jeg godt savne lidt mere hår på brystet. Og der sker virkelig noget i selskab med B.S.
Selvlært og eventyrlysten
Ikke mange tør tage chancer og bruge sig selv helt ud på tv som 43-årige Bubber.
Hans ligefremme begejstring og smittende glæde har gjort ham til en af de mest efterspurgte tv-værter, når både børn og voksne skal underholdes. "Scenen er din", "Den store klassefest", "Mandagschancen" og "Varm på is" for bare at nævne nogle af programmerne.
Nogen uddannelse har han imidlertid aldrig fået. Han var ikke fyldt 17, da han kørte ud til De Danske Filmstudier, hvor han ellers ikke havde noget at gøre. Han satte sig bare ned og ventede i dagevis i håb om, at nogen kunne bruge ham. Så var der en, der spurgte, om han kunne skaffe 100 meter hvidmalet hegn til næste dag. Han kørte ud til en tømmerhandel, fik skåret træet op lige inden lukketid og malede så hele natten.
Dagen efter stod hegnet der, og inden længe var han en del af den nye tv-kanal, Kanal 2, hvor alle godt måtte blande sig. Det første program, han selv opfandt og var vært på, var "Bubber og vennerne", hvor han lavede tv med dem, som ellers aldrig bliver set: skraldemanden, lastbilchaufføren og kranføreren. Senere blev det så "Bubbers badekar", og siden har han bare bygget sig selv op gennem udfordring på udfordring.
- Det er sindssygt vigtigt at udfordre sig selv gennem hele livet. Det behøver jo ikke at være med B.S. i ødemarken eller i militæret. Det kan være alt muligt andet. Men for hver gang du har gjort det, får du flere og flere brikker, du kan trække på. Mulighederne i dit liv bliver bare så meget større.
Se TV2's site om Bubber og BS i trøjen.
Alle er gode til noget
Hjemme fik Bubber masser af kærlighed. I skolen derimod var han den mindste i klassen, ordblind og måtte gå 7.klasse om. Og da alle kammeraterne forsvandt på gymnasiet, sad han der og anede ikke, hvad der skulle blive af ham. For på gymnasiet ville han ikke have overlevet en dag. Men Bubber har det som Gummi Tarzan: "Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er".
- Og jeg var ikke god til at læse. Jeg kan til gengæld snakke. Det har jeg overlevet på. Og sådan tror jeg tit, det er: Er man svag et sted, så kompenserer og vokser man et andet sted.
- Det allervigtigste her i livet er jo ikke, hvad man laver, men engagementet. At ville noget, finde lige præcis det, der giver lysten til at tage fat.
Helte stopper krige
Det var den samme afklarede "at ville"-indstilling, Bubber mødte i Oksbøl-lejren hos de soldater, der var på vej til Afghanistan, men også hos dem, der var kommet hjem. Og han blev overrasket. De fleste ville nemlig gerne tilbage til kammeraterne igen, selv dem, der var blevet såret. De kunne mærke, de havde gjort en forskel.
Kan du forstå det?
- Nej, men det er også ligegyldigt. For hvis du har fundet noget, der betyder noget for dig, så er der ingen andre, der skal stille sig til dommer over det.
Men der er også dem, der bliver psykisk skadet for resten af livet?
- Vi så det med dem, der kom hjem fra Vietnam, og det gentager sig nu. Det er også derfor, at jeg er imod krig.
Men er de helte?
- Det er heltemodigt, det de har gjort. Men de politikere - herhjemme eller internationalt - som turde hive stikket ud og sige, det skal være slut nu, vi er færdige i Afghanistan, de politikere ville i mine øjne være de sande helte.