Lave straffe for arbejdsmiljøsynder
Lighed for loven er en by i Rusland, når det gælder straf for ensartede forseelser mod færdselsreglerne og sanktioner for forsyndelser mod regler i Arbejdsmiljøloven. Det mener faglig sekretær i 3F Slagelse, Niels Erik Danielsen, og advokat i Advokatfirmaet Bjørst Henrik Juel Halberg.
De har sendt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg et eksempel på, at det afhænger af udgangspunktet, hvilken straf man kan få. Bruger anklagemyndigheden færdselsloven, risikerer synderen strenge fængselsstraffe, men benyttes arbejdsmiljøloven, kan sagen formentlig klares med en mindre bøde.
Eksemplet, de bruger, er en trafikulykke på Vejle Fjord Broen i slutningen af juli. Taget fløj af en lastbil og ramte en minibus, hvor to passagerer blev dræbt. De to dræbte var ansat i Vejle Kommune og var således på arbejde, da ulykken skete. Chaufføren på lastbilen var også ejer af firmaet, der har køretøjet.
Foreløbige undersøgelser har vist manglende vedligeholdelse af lastbilen var skyld i, at taget blæste af. På den baggrund har politiet sigtet lastbilchaufføren for uagtsomt manddrab.
”Dette fordi der er tale om en trafikulykke, der vurderes i forhold til færdselsloven. Men her er også tale om en arbejdsulykke, og her er reglerne anderledes,” anfører de to brevskrivere.
De sammenligner med en ulykke, der indtræffer på en fabrik: Taget blæser af under en storm på grund af manglende vedligeholdelse, og to arbejdere bliver dræbt.
”I et sådant tilfælde vil den pågældende arbejdsgivers firma sandsynligvis kunne få en bøde, men direktøren vil efter alt at dømme ikke blive sigtet for uagtsomt manddrab. Og det er vel ikke lighed for loven,” skriver Niels Erik Danielsen og Henrik Juel Halberg.
De beskriver, at bødestørrelsen i forhold til Arbejdsmiljøloven siden 1990 er steget fra ca. 10.000 kroner til 20.000-25.000 kroner med et tillæg på 5.000 kroner for hver skærpende omstændighed. Strafferammen blev i 1997 forhøjet til to års fængsel, hvis forseelsen var begået ved grov uagtsomhed eller med forsæt.
”Men i perioden fra arbejdsmiljølovens start i 1975 og indtil 2004/2005 har der ikke været anvendt fængselsstraf til arbejdsgivere for arbejdsmiljøovertrædelser i et eneste tilfælde. Dette på trods af, at 1.891 arbejdere i perioden fra1979 til 2004 er døde arbejdere ved arbejdsulykker. Fra 1984 til 2004 har der været 115.509 alvorlige arbejdsulykker,” skriver Niels Erik Danielsen og Henrik Juel Halberg til Folketingets arbejdsmarkedspolitikere.