Tilfredse med DSB Kunderne var godt tilfredse med DSB's håndtering af trafikken på de midt- og vestjyske baner kort tid før, Arriva overtog driften. Det viser en undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Cowi har lavet for Færdselsstyrelsen og Trafikministeriet. Sidst på året laver Cowi en ny undersøgelse, og de to undersøgelser skal bruges til at sammenligne kundernes tilfredshed før og efter udliciteringen.
Modstand mod USA's krig Det koster vælgertilslutning for engelske Tony Blair at være USA's væbner mod Irak. I en meningsmåling tirsdag i avisen The Guardian mener kun 35 procent af de adspurgte, at Tony Blair gør sit job tilfredsstillende. For en måned siden var tallet 49 procent. Samtidig viser meningsmålingen, at 52 procent af briterne er imod en militær afvæbning af Irak, mens blot 29 procent støtter Blairs trusler om krig.
Meningsmåling: Ifølge en meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzaus Bureau, ville Socialdemokraterne få 28 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Men Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti står sammen til 51,9 procent af stemmerne og et klart flertal Den største vinder i målingen er SF. Partiet står i dag til 7,9 procent af stemmerne mod 6,4 procent ved valget.
Rige og fattigeMens en mindre gruppe rige kommuner rider af sted på en velstandsbølge, sakker de fattige kommuner stadig længere bagud i vækstkapløbet. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – se den her...».