Løntilskudsjob skal under luppen

Danmark rundt:

15.DK-Nordjylland-løntilskud
Nordjylland: Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr vil have undersøgt det offentliges brug af løntilskudsjob på arbejdspladser i Nordjylland.

Det sker på baggrund af en udtalelse fra faglig sekretær i 3F Midtvendsyssel Niels Jørgen Tveden om, at mange offentlige job er besat af en person med løntilskud i stedet for en ansat med normale lønvilkår.

Arbo-Bæhr spørger derfor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), om dette giver anledning til at undersøge brugen af løntilskud på de nordjyske arbejdspladser nærmere.

- Problemet er jo, at kommunernes økonomi er så dårlig, at de for at spare penge ofte er tvunget til at oprette et løntilskudsjob i stedet for at ansætte folk ordinært, siger Jørgen Arbo-Bæhr.