Hjerte for skrøbelige liv og smørhulsbørn
Charlotte Guldbergs livsværk er svigtede børn født til livslange kampe. Som ny formand for Børnerådet er hun bekymret for de mere heldige børn, hvis barndomsliv afhænger af dyrt tøj og mængden af legetøj på børneværelset.
"Tænk hvis man skulle gå op ad kystbanen og pege de folk ud, der har lidt for meget rødvin på bordet!"
Charlotte Guldberg, 56 år. Uddannet cand. scient. soc. og i 22 år forstander for Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Siden 1996 børnesagkyndig dommer for landsretterne. Har skrevet bøger om anbringelse af børn, ligesom hun har været konsulent på en række socialdokumentariske film om børn. Formand for Børnerådet siden i sommer. Gift og har en søn på 16 år.Huden er tynd, grålig og marmoreret. De har mørke rande under øjnene, virker forkomne - og har fra fødslen smerter, som kun stærk medicin som opium og phenemal kan lindre på. Glimt i øjet får de måske aldrig.
De børn er Charlotte Guldbergs hverdag. Født med abstinenser af mødre med kraftigt misbrug af narko eller alkohol. En unaturlig start på en tilværelse og begyndelsen på en ofte livslang kamp for at klare sig.
Charlotte Guldberg har i over 20 år ledet Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, hvor børn af misbrugere og psykisk syge i Københavns Kommune kommer i professionelle hænder.
Men i sommer gav familie- og forbrugerminister Lars Barfoed hende også en anden titel: formand for det cirka ti år gamle Børnerådet. Så nu bevæger Charlotte Guldberg sig i et krydsfelt mellem "smørhulsbørns" slikforbrug og skolemad og de alkoholskadede børns forsøg på at få fingre i bare fornemmelsen af et normalt liv.
De to poster har begge stof til et 24-timers job, men hun har kæmpeappetit på både rådsarbejdet såvel som de 20 børn i førskolealderen, der hele tiden er på Skodsborghjemmet. Begge steder kan 30 års børneerfaring blomstre i fuldt flor.Farvel til skyld og skam
Du siger, at dit job på Skodsborg er den lykkeligste post, man kan have. Men her er det jo i ekstrem grad de voksne, der er skyld i, at børnene har det så dårligt?
- Jeg tænker aldrig i skyld og skam. Hvem der bærer ansvaret for hvad. Det handler om at se det kim, der kan udvikle sig til noget, som kommer både vores børn og deres familier til gode. For en mor er der ikke noget mere skamfuldt end at have født et handicappet barn, fordi du har drukket for meget. Så jeg har ingen interesse i at være fordømmende og gøre det hele meget værre.
- Vi tager kampen med forældrene, når den er nødvendig, men hele tiden ud fra hvad der er bedst for barnet. Vores børn har brug for harmoni, kontinuitet og ro i deres hverdag, og der kan en fuld far forstyrre rigtig meget. Men tit har omsorgssvigtede børn levet som små voksne og passet på deres forældre, og de bliver dybt bekymrede for dem.
- Hvor er det godt, du kom, siger vi til den fulde far, der endelig dukker op, for det skaber ro hos barnet. Først skal han dog en tur omkring mig eller en anden fra personalet, og så er det på med kaffen og en plads i den gode stol. Ser vi en skamfuld far oppe ved busstoppestedet, så henter vi ham.Abort hos misbrugere
I sommer blev der luftet tanker om, at man måske skulle gå så langt som at kræve abort hos gravide misbrugere. Hvad mener du om det?
- Det er helt forfærdeligt at tænke sig, at vi som moderne samfund skal tvinge kvinden til noget som helst. Den slags vil være brud på menneskerettighederne, et udtryk for totalt manglende etik i socialt arbejde - og et forslag med en fuldstændig social slagside.
- Vi ved, den velfungerende kvinde drikker mest. Hende kunne man vel aldrig forestille sig at kriminalisere og frihedsberøve, fordi hun har et alkoholproblem. Men hende inde i Skelbækgade kan man bare prikke på ryggen. Et skræmmende menneskesyn.
- Tænk, hvis man skulle gå op ad kystbanen og pege de folk ud, der har lidt for meget rødvin på bordet!Mor som 40-årig
Som 40-årig oplevede Charlotte Guldberg selv det, hun aldrig havde troet på. Hun blev mor til energibundtet Julian.
- Da jeg kom tilbage og havde en lille kraftkarl derhjemme, kunne jeg godt se forskellen til det lille skvattede barn, der aldrig rigtig trives, ikke spiser, ikke sover og piver hele tiden. Dengang var jeg sart og følsom på en helt anden måde end i dag, men jeg har altid været ambitiøs på børnenes vegne. Jeg kan godt tilsidesætte egne behov for at yde behandling til børn og forældre, der har brug for hjælp.
Mange danske børn er jo altså luksusbørn i forhold til dine på Skodsborg. Har du også noget at sige om dem?
- Jeg kan have en bekymring for de børn, hvor kvaliteten af barndomslivet afhænger af dyrt tøj, og hvor meget legetøj de har derhjemme. Jeg er ikke berøringsangst for at se på kvaliteten, selvom der ikke mangler noget materielt, for det siger altså ikke altid noget om det følelsesmæssige.
- Det er også rigtig trist - som en ny undersøgelse fra Børnerådet viser - at de unge beruser sig, som de gør. Det er i familier med et lidt lemfældigt forhold til alkoholen, at de unge har en tidlig debut og drikker mest. Det fører så meget ulykke med sig, siger Charlotte Guldberg og synes næsten at tage hele huset med i den sætning.
Kun lyden af et par enkelte barnetrip og en baby, der er ked af det, fornemmes i kontoret lige ud til Øresund. Men Kong Alkohol er hele tiden med som blind passager.Ikke verdensberømt
Uden at fornærme nogen så er Børnerådet vel ikke just verdensberømt i Danmark?
- Mit mål er, at forældre og børn skal være klar over, at der er noget, som hedder et børneråd, og at vi har et samfund, som tager børnene alvorligt. Det vil være lykkeligt, hvis vi kan komme til at betyde noget for børn. At der er nogen at henvende sig til og snakke med, og at der i rådet findes nogle voksne, som gerne vil lære andre voksne, hvad en god barndom er.
- Vi skulle gerne i løbet af januar eller februar 2007 blive klar med en såkaldt Børne-info på nettet. Her skal børn selv kunne gå ind og kigge, der bliver vist noget med film, interaktivitet og så videre. Måske skal vi ud på mælkekartonerne og fortælle, at det findes, men vi har ikke planlagt endnu, hvor stort det skal slås op.
Svenske børn har siden 1995 haft deres egen børneombudsmand. Burde vi ikke også have sådan én?
- Hvis du er barn eller forælder i Roskilde og har et problem, kan du godt synes, Danmark ikke er et smørhul. Men det er vi. Jeg har lige været til en konference for børneombudsmænd i Athen. Her talte vi om problemer, en dansker næsten ikke kan begribe. Flygtningebørn, der kommer til fremmede lande i sorte både om natten. Handel med børn. Børneprostitution.
- Tanken om en dansk børneombudsmand lyder umiddelbart sympatisk, men skal vi så også have én for de handicappede, én for familier med anden etnisk baggrund? Vi har jo Folketingets ombudsmand, og jeg mener faktisk, vi har et så udbygget socialt system, at vi er godt dækket ind. Børnerådet kan ikke hjælpe enkeltpersoner, men vi kan henvise til nogen, der kan.
- Som børnesagkyndig kunne jeg sagtens gå ind i konkrete sager. Men løftes bare en lille flig for mennesker, der har det svært og er bekymrede for deres børn, bliver det hurtigt meget omfattende. Det kender jeg her fra Skodsborg.Et sundere familieliv
- Familielivet i Danmark er også sundere og mere intakt end i andre lande med både undertrykte og fattige kår. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have barnets perspektiv for øje. Barndommen er måske den vigtigste livsepoke overhovedet.
- Min opgave er at tænke tilværelsen i børnehøjde, og det er jo lige fra slikhylderne i butikkerne til trafiksikkerhed og til børn, der er kommet i klemme i en skilsmisse. Altså fra den helt lille ting til de helt store, alvorlige spørgsmål.
- Lige nu er vi i rådet ved at få sat FN's globale rapport om vold mod børn ind i dansk sammenhæng. Men det handler også om børn og unges alkoholforbrug, om mobning i skolen og kammeratskabssammenhænge. Det er svært at tænke fattigdom ind i danske forhold. Men der er børn, som lever under meget snævre kår, der har en effekt på barndomslivet. Børn, som lider afsavn og bliver udelukket fra forskellige ting. Men jeg må understrege, at fattig ikke er det samme som følelsesfattig. Følelserne kan lige så godt mangle i en rigere familie.
Nu snakker vi meget om balance mellem familie- og arbejdsliv i øjeblikket. Har Børnerådets formand en mening om det?
- Jeg tror, vi voksne ikke har ro nok i tilværelsen. Vi haster af sted og inddrager børnene i det der hastige liv. Vi tager noget fra dem - nemlig glæden ved at være børn længe. Og ved at ville gøre dem voksne så hurtigt tager vi også noget fra os selv.
- Vi skal tænke rigtig alvorligt over, at vi forkorter barndomslivet, at vi hele tiden har forventninger, børn godt kan være foruden. Cykl selv, smør selv din madpakke. Bagefter beskylder vi dem for at være selvoptagede og egoister og individualiser, selvom vi selv har skubbet rigtig, rigtig godt til det læs.Juleaften er to måneder ude i fremtiden, da vi besøger Charlotte Guldberg. En begivenhed, der på forhånd fremkalder julelys i øjnene, for så kommer også tiden med julekort fra mange af de "gamle" børn fra Skodsborg.
- Juleaften er pigerne i velourkjoler og drengene i fine skjorter. Her er en fantastisk ro og harmoni, al opmærksomhed er rettet ind mod børnene, som skal have en god oplevelse med mor og far og måske bedsteforældrene. Er nogen lidt påvirkede og bagfulde, sætter vi dem et sted, hvor de alligevel kan opleve, at det er jul.
Derhjemme venter ægtemanden og Julian på deres juleaften, og sådan er det. Julian er jo født ind i en tilværelse med langt, langt flere "søskende" end de fleste.
Til gengæld er han alene om at dele morgentrafikken på Helsingør-motorvejen med sin mor, og den knap halve times kørsel er for hende ren kvalitetstid, ligesom de samtaler over middagsbordet og madlavningen, som teenagelivet nu tillader.
- På turen om morgenen får vi talt lidt og grint lidt. Det er vidunderligt. Jeg nyder at se ham trives i skolen. En stor, flot dreng, privilegeret som det ønske- og kærlighedsbarn han er. Det er min egen familie, der giver mig energi og styrke til at være noget for andre.