Fast kurs mod mindre ulandsbistand

Finanslovsforslag: Danmark går enegang i forhold til de øvrige nordiske lande, der hæver deres ulandsbidrag. Bedrøveligt, mener SiD.

Trods et løfte om det modsatte ved sidste års finanslov, vælger regeringen igen at beskære støtten til verdens fattigste.Trods et løfte om det modsatte ved sidste års finanslov, vælger regeringen igen at beskære støtten til verdens fattigste.

De danske bidrag til at gøre verden bedre og mere lige går i den gale retning.

Trods løfte om det modsatte fortsætter regeringen med at beskære den danske udviklingsbistand.

- Da alverdens ledere for tre år siden vedtog de såkaldte 2015-mål, var der enighed om, at det er ambitiøse men realistiske mål, som imidlertid kræver målrettet indsats af såvel de rige som de fattige lande. Jeg har lidt svært ved at se denne politiske vilje omsat i økonomi, når vi i Danmark vælger at skære vores bidrag. Det sker samtidig med, at de øvrige nordiske lande beslutter at øge deres bistand. Vi går desværre ikke længere i spidsen, siger international programkoordinator Søren Hougaard i en kommentar til regeringens finanslovsforslag.

Forskellige regnemetoder

Regeringen siger selv, at udviklingsbistanden i 2004 bliver på samme niveau som i år, nemlig 11,4 milliarder kroner.

Hvis man derimod anvender den beregningsmetode, som international vinder frem og som OECD's udviklingskomite DAC anvender er der ifølge Ritzaus Bureau tale om en beskæring på 649 millioner kroner.

Mister international indflydelse og goodwill

- Det er måske ikke så vigtigt i denne sammenhæng at diskutere på hvilken måde udviklingsbistanden beregnes. Det korte af det lange er, at regeringen lægger sig på et niveau, der er væsentligt lavere end SR-regeringen. Det sker samtidig med, at verden bliver mere og mere skæv, og hvor flygtningepresset på de rige lande øges, og hvor behovet for hjælp ude i verden måske aldrig har været større, siger Søren Hougaard.

Han hæfter sig ved, at vi med beskæring af de danske bidrag til udvikling af den fattige del af verden også mister anseelse, indflydelse og goodwill i international sammenhæng.

- Og dansk erhvervsliv mister måske den plads i forreste række, som det har haft i forbindelse med eksempelvis mange miljøprojekter, siger Søren Hougaard.