Forsiden NyhederMange overfald på taxi- og buschauffører59 bus- og taxichauffører har i løbet af 2005 været udsat for grov vold på jobbet. Det viser en registrering fra chaufførernes landsklubber, som frygter, at tallet kun viser en brøkdel af overfald på chauffører.Et mord på en taxichauffør sidste år har fået klubberne under 3F til systematisk at registrere vold og overfald på chauffører. Og indtil videre har klubberne registreret 32 grove overfald på taxichauffører og mindst 27 overfald på buschauffører alene i år. Klubberne har alene deres tal fra indberetninger af chaufførerne og sager omtalt i pressen.- Alligevel er vores tal bevis for, at vold mod vores kolleger har et stort og groft omfang, siger Henning Skovgaard, sekretær i Hyrevognschaufførernes Landsklub, til www.3f.dk.Tal fra Statens Institut for Folkesundhed tyder på, at chaufførernes statistikker kun viser toppen af isbjerget. Instituttet skønner nemlig, at mellem 49 og 80 taxichauffører hvert år må på skadestuen på grund af vold på jobbet.Af Dorthe Kragh (NET-Redaktionen, Lynx Media)