Kviksølvofre risikerer dobbelt straf
Kviksølvofres arbejdsskadesager bør behandles lempeligt, mener kviksølvekspert. Arbejdsskadestyrelsen lover at komme til bunds i sagerne.
- Fordi beviserne på kviksølvpåvirkningerne blev holdt skjult i så mange år, kan det medicinsk blive svært eller umuligt at dokumentere om deres sygdomme skyldes kviksølv, siger Philippe Grandjean (Foto: Joachim Rode)
Det understreger en af verdens førende kviksølveksperter, professor Philippe Grandjean, Forskningsenheden for Miljømedicin Syddansk Universitet.
Regeringens redegørelse fastslog i november klokkeklart, at Arbejdstilsynet og det Daniscoejede Grindstedværket bærer ansvaret for svigtet.
Har ventet 40 år
Kviksølvofrene har ventet i op til 40 år med ødelagte helbred, og fik først sandheden om de hemmeligholdte kviksølvmålinger, da Fagbladet 3F i juni afslørede kviksølvskandalen.
- Fordi beviserne på kviksølvpåvirkningerne blev holdt skjult i så mange år, kan det medicinsk blive svært eller umuligt at dokumentere, om deres sygdomme skyldes kviksølv, siger Philippe Grandjean.
Ofre skal ikke være gidsler
Han understreger, at man ud fra en lægelig betragtning er nødt til at behandle sagerne lempeligere.
- De fik jo ikke mulighed for at anmelde sagerne for mange år siden, hvor kviksølvpåvirkningerne skete. På det tidspunkt kunne man meget lettere have dokumenteret en eventuel sammenhæng mellem den enkeltes skade og eksponering af kviksølv. Det er jo ikke de ansattes skyld, at beviset nu bliver vanskeligt, og de bør ikke tages som gidsler i denne sag, siger han.
Hvordan vilkårene for en lempeligere behandling skal skrues sammen, er en sag mellem myndighederne, Danisco og Daniscos forsikringsselskab.
- Man kunne tænke sig en model med et grundbeløb til alle, der beviseligt har været udsat for farlige kviksølvpåvirkninger på Grindstedværket. Det kunne suppleres af anden erstatning alt efter skadernes omfang. Man kan ikke være andet bekendt, når ansvaret for svigtet og hemmeligholdelsen er blevet så klart placeret, siger han.
Hurtig udmelding
Efter den sønderlemmende kritik af Grindstedværket og Arbejdstilsynet i regeringens redegørelse afsatte Claus Hjort Frederiksen 25 millioner kroner til erstatninger i den kommende finanslov.
Philippe Grandjean roser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, fordi ministeren efter hans opfattelse står inde for, at der på en eller anden måde findes en løsning for de skadelidte.
- Men der skal meldes hurtigt ud, at de får særbehandling, så ofrene ikke også skal gå med angsten for at blive klemt i systemet, siger Philippe Grandjean.
I Beskæftigelsesministeriet henviser pressechef Søren Gregersen til Arbejdsskadestyrelsen, der er i gang med at behandle sagerne.
Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen understreger, at man som tilskadekommen ikke skal gå og være nervøs for, at styrelsen på grund af sagens alder ikke kan oplyse sagen godt nok.
- Sagerne fra Grindsted vil blive behandlet efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Det er en del af den særlige kompensationsordning, som regeringen har gennemført. Vi indsamler al den information om udsættelse og sygdom, som er nødvendig for at vurdere sagerne. Heldigvis ligger der rigtig meget materiale fra B2-kviksølvafdelingen, inklusive målinger af blod, urin og luft, fastslår Anne Lind Madsen.
Hun oplyser, at styrelsen desuden specielt til brug for sagerne har bedt Jesper Bælum, overlæge, dr. med. på Miljø- og Arbejdsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, om at lave en generel beskrivelse af arbejdsforholdene og udsættelsen for kviksølv på B2-afdelingen på Grindstedværket i perioden 1962-1980.
- Den beskrivelse er i første omgang en hjælp til de arbejdsmedicinere, som skal undersøge den tilskadekomne og kortlægge arbejdsforholdene. Desuden indgår den naturligvis i vores vurdering af sagerne, siger hun.