Forsiden NyhederTegn på stigende byggeledighedImport af udenlandsk arbejdskraft, afmatning på boligmarkedet og stop for mange offentlige anlæsgsbyggerier er ved at sætte sine spor på ledighedstallene. Ifølge Nyhedsbrevet 3F er der nu tale om en kraftigt voksende ledighed blandt jord- og betonarbejderne i Storkøbenhavn, når man sammenligner med samme periode i fjor.Da var hver 14. medlem af 3F BJMF uden arbejde. Nu gælder det hver tiende. Jesper Weihe, der er formand for Byggegruppen i BJMF, oplyser, at mange har været hjemsendt siden jul, og at endnu flere er kommet til.”Jord- og betonarbejdernes ledighed er større i april end i februar. Det skulle under normale omstændigheder gå den anden vej. Flere sjak bliver sendt hjem uden udsigt til umiddelbart at blive kaldt tilbage. Det er stærkt bekymrende,” siger Jesper Weihe.A-kasseleder Søren Andersen er også bekymret over udviklingen, idet han fæster sig ved, at jord- og betonarbejdet er først i byggeriets fødekæde.”Vi kan derfor frygte, at en udvikling med voksende ledighed også vil komme i andre af byggefagene,” siger Søren Andersen. I BAT-kartellet vurderer sekretariatsleder Gunde Odgaard, at der er ved at ske en opbremsning, men at det ikke bliver en katastrofeopbremsning.”Vi ser de første tegn på afmatning ved fyringer hos arkitekterne. Samtidig udskyder en række kommuner anlægsinvesteringer, fordi regeringen truer med bøder ved udvidet anlægsaktivitet,” siger Gunde Odgaard.Han tilføjer, at det ikke forekommer videre begavet, at regeringen strammer skruen på anlægsaktiviteten nu, hvor de første tegn på afmatning viser sig.