Virksomheder udfordres med klimatjek

Virksomheder, der vil hjælpe klimaet og stoppe energifrås, får nyt redskab. Det er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet med hjælp fra 3F.

Virksomhederne har fået et nyt redskab til at komme energifrås til livs. En såkaldt "klima-APV".Virksomhederne har fået et nyt redskab til at komme energifrås til livs. En såkaldt "klima-APV".

Hvorfor kommer der ikke tænd og sluk-ur på kaffeautomaten, så den ikke bruger strøm hele døgnet? Brandtrappen bruger vi kun, når det brænder. Hvorfor er lyset altid tændt?

Sådan lyder et par af de bud og idéer, medarbejderne i Københavns Lufthavne har bidraget med for at gøre virksomheden mere klima-venlig.

Nu har studerende fra Danmarks Tekniske Universitet sammen med 3F Kastrup udviklet et nyt redskab med tjeklister. Dem kan virksomhederne bruge til systematisk at komme deres energifrås til livs.

Et skridt foran

Redskabet er døbt ”Klima-APV'en”. Og det blev præsenteret på en Europæisk klima-konference i lufthavnen i går.

- Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen og udfordrer os. Gør vi ikke noget, vil mange virksomheder blive mødt med nye regler og krav. Klima-APV'en kan gøre, at vi kommer et skridt foran. Den sparer virksomheden for unødvendige udgifter, mindsker CO2-udledningen. Og det vil ofte også gavne arbejdsmiljøet, siger Henrik Bay-Clausen formand for 3F Kastrup.

Også godt for arbejdsmiljø

Det med arbejdsmiljøet er Tom Typp ikke i tvivl om. Han er sikkerheds- og miljørepræsentant i SAS og begejstret for Klima-APV'en.

Med sine tjeklister minder den om de arbejdspladsvurderinger, virksomheden i forvejen er fortrolige med. Og om arbejdsmiljøet nævner han som eksempel den luftforurening, han og kollegerne slås med fra fly og biler på området.

- Vi har mange korte ture. Kunne vi gøre dem i elbiler, ville vi både spare SAS for udgifter, mindske CO2 udledningen og den luftforurening, som er vores største arbejdsmiljøproblem, siger han.

Se rapport om klima-apv her:

Se rapport om klima-apv her: