Sneregler

Snevejr kan betyde, at mange enten møder for sent, eller helt må blive hjemme. Her kan du se hvilken situation du står i, hvis vejret forhindrer dig i at møde som du skal.

Som hovedregel skal arbejdsgiveren ikke betale, for de timer du kommer for sent. Heller ikke selvom det har været svært eller ligefrem umuligt, at komme frem på grund af vejret.

Der kan dog sagtens være aftaler på den enkelte arbejdsplads om, at arbejdsgiveren betaler for forsinkelsen.

Derfor bør du altid kontakte din lokale 3F-afdeling for at høre, hvilke regler der gælder for din arbejdsplads.

Du kan ikke hverken fyres eller bortvises for manglende fremmøde på arbejde, når det skyldes vejret.

Husk i øvrigt ALTID, at give meddelelse til arbejdsgiveren, hvis du bliver forsinket. Uanset årsagen.

Ledige

Hvis du er forhindret i at komme frem til et møde i a-kassen, Jobcenteret eller hos en arbejdsgiver på grund af snevejr, så skal du straks ringe og forklare situationen.

Men kravene er skrappe. Du skal møde op, medmindre det er fuldstændig umuligt at komme frem, og hvor politiet fraråder udkørsel.