Slut med småpenge til jordbærplukkere
Akkorden for at plukke bær skal være så stor, at sæsonarbejdere kan tjene en løn, som svarer til overenskomsten.
Danskerne elsker deres store, saftige jordbær. Men de gider ikke længere orme sig frem langs landets jordbærrækker, fordi lommeskillingerne er langt færre end smerterne i knæene og ryggen.
Men en ny faglig voldgift kan måske få danskerne tilbage til jordbærmarkerne, som i de seneste sæsoner har været fyldt med østeuropæere. For nu skal det ikke længere kun være plukkeren med de hurtigste hænder, som kan tjene en hundredkroneseddel i timen.
"Akkordtaksten skal fastsættes, så en ansat, der arbejder i et normalt tempo, kan oppebære en løn, som tåler sammenligning med den overenskomstmæssige timeløn. Og som i hvert fald ikke i væsentlig grad afviger herfra i nedadgående retning," lyder det i kendelsen, som også dækker plukning af andre bær og frugter samt høst af grøntsager.Mange omgåelser tidligere
Hvis en bærplukker ikke kan opretholde den overenskomstmæssige løn, er det arbejdsgiveren, som skal bevise, at akkorden ikke er sat for lavt.
- Vi er meget glade for kendelsen. Arbejdsgivere kan nu ikke længere underminere overenskomsten med en lav akkordløn, hvor man ikke kan nå op på en normal timeløn lige meget, hvor hurtigt man arbejder. Denne omgåelse har vi tidligere set mange eksempler på, ikke mindst over for østarbejdere, siger Morten Fischer-Nielsen, faglig sekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.
Ud over akkorden skal arbejdsgiveren også betale 12,5 procent i feriegodtgørelse samt 6,75 procent i søgnehelligdag.