Politikken er tilbage i Danmark
Ugens politik: Regeringens skatteudspil har tilført dansk politik helt nye vitaminer. For første gang under den borgerlige regering er der nu to helt tydelige fronter.
Regeringens skatteudspil er så klasserent - de rige får fyldt i posen, mens de fattige må stå tomhændet og kigge på - at det klart og tydeligt giver vælgerne noget at vælge imellem.
Helt bevidst
Selvom der i Venstres top har været uenighed om, hvorvidt det var klogt at lave et smalt forlig kun med Dansk Folkeparti, har Fogh været af den overbevisning, at SF og Socialdemokraterne skulle sættes uden for forhandlingerne med det samme.
Foghs argument for med det samme at smide S og SF ud af forhandlingerne har bl.a. været, at Søvndal og Thorning ikke skulle have mulighed for konstant at blive eksponeret sammen i medierne på vej ud og ind af forhandlingslokalerne. Det ville give dem en mulighed for at blive profileret som et nyt, solidt makkerpar i dansk politik.
Men vigtigst af alt, har Fogh været meget opsat på at få sat et markant liberalt punktum som statsminister. Derfor har han valgt at droppe et bredt forlig og gennemføre en skattereform, som klart og tydeligt tilgodeser de velstillede.
Ny politisk dagsorden
Trods stor uenighed blandt kommentatorer, meningsdannere og medierne om, hvorvidt det bliver den blå blok eller den røde blok, der vil vinde skattekampen, er der én ting, der er sikkert: Dansk politik er med ét blevet spændende igen! For udover at skattereformen giver vælgerne to klare alternativer ved næste valg, er den også med til at rette ekstra opmærksomhed mod de fordelingspolitiske dagsordener.
Under hele den borgerlige regeringstid har det været de værdipolitiske emner, der har ligget øverst på mediernes og vælgernes dagsorden. Men kombinationen af skattereformen og finanskrisen har på rekordtid vendt op og ned på den situation, hvor det nu er fordelingspolitikken, der har den mest markante rolle.
Hvem er stærkest
Kampen mellem den røde og den blå blok drejer sig nu om, hvem der er bedst til at løse arbejdsløshedsproblemet, om det er de rige eller fattige, der skal have flere penge, og om hvem, der kan skabe mest økonomisk tryghed. Det er dagsordener, som særligt Socialdemokratiet historisk set har stået på, og som de i fremtiden vil have det langt bedre med, end de f.eks. har haft det med udlændingeområdet.
Det store spørgsmål er, om Socialdemokratiet stadigvæk har samme magi i forhold til fordelingspolitikken, som de har haft tidligere. Kan Thorning, Sass og Bødskov genskabe troværdigheden fra Nyrup, Auken og Lykketofts tid? Eller vil VK-regeringen kunne fortsætte deres dominans, til trods for at den politiske dagsorden er skiftet og hovedpersonerne ikke længere hedder Fogh og Bendtsen, men Espersen og Løkke?
Det er svært at give et ædrueligt svar på, hvordan det hele udvikler sig, men i hvert fald har regeringen med sin skattereform gjort dansk politik sjovt og spændende igen.