V: Opgør med erhvervsuddannelser
Venstre truer med, at arbejdsmarkedets parter mister ansvaret for erhvervsuddannelserne, hvis praktikpladsmangel fortsætter. 11.000 mangler praktikplads.
Hvis der ikke skaffes praktik til de mange praktiksøggende, er alternativet skolebaserede uddannelser, og så er det slut med parternes indflydelse, truer Venstre.
Det sagde Venstres erhvervsuddannelsesordfører Tina Nedergaard på en LO-høring torsdag om erhvervsuddannelser, og det var en slet skjult trussel til de faglige udvalg.
Tina Nedergaard pointerede, at statistikken viser, at vekselprincippet på flere områder allerede nu er tæt på at være sat ud af kraft - uden at komme ind på, hvilke fag der er truet.
Dumt at true parterne
SiD's uddannelseskonsulent på området Flemming Jensen siger, at det er en meget dårlig ide at true parterne på den måde - det løser ikke nogen problemer.
- Tina Nedergaard kommer jo ikke med nogen løsningsforslag, andet end at lønnen for skolepraktikelever skal ned, og den tror vi ikke på. Ér der problemer på enkelte området, vil vi gerne se på det, men hovedproblemet er stadigvæk arbejdsgiverne, der ikke opretter nok praktikpladser.
Flemming Jensen pointerer, at det er absurd, at Tina Nedergaard overhovedet kan komme i tanke om at røre ved vekseluddannelsesprincippet, hvor der veksles mellem skolebænken og praktik hos en arbejdsgiver.
- Især når man tager i betragtning, at de danske erhvervsuddannelser er blevet kåret til verdens bedste, og at praktikpladsproblemet "kun" gælder for 8-10 procent af de unge, siger han.
Ingen vandtætte garantier
Det overordnede emne på LO-høringen var uddannelsesgarantien - at unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, skal have en garanti for, at de kan fuldføre.
Men høringen bar kraftigt præg af, at regeringen og forligspartierne i øjeblikket forhandler om udmøntningen af erhvervsuddannelsesforliget, hvor skolepraktikordningen og uddannelsesgaranti er i centrum.
Efter høringen står det ganske vist klart, at et flertal mener, at de unge skal have en garanti for, at de kan fuldføre uddannelsen.
Men det står højst uklart, hvordan den garanti skal føres ud i livet. Om den for eksempel skal kombineres med skolepraktik, adgangsbegrænsning eller præmieringsordninger var der stor uenighed om.
Folketingsmedlemmer fra et bredt spektrum af folketingets partier deltog i høringen sammen med 120 repræsentanter fra LO-fagforeningerne, tekniske skoler, arbejdsgiverrepræsentanter og elevorganisationer.