Kommuner bryder loven
Siden 2000 har mindst 26 kommuner måttet opgive aktiveringsprojekter eller ændre dem væsentligt på grund af brud på loven.
Siden 2000 har mindst 26 kommuner måttet opgive aktiveringsprojekter eller ændre dem væsentligt på grund af brud på loven.
Det drejer sig især om projekter, hvor ledige er blevet sat til at udføre arbejde for private firmaer eller kommunal service.
Mest kendt er formentlig Bodum-sagen, hvor en række kommuner fik erklæret aktiveringsprojekter for mere end 100 ledige ulovlige.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erklærer sig alligevel tryg ved kommunernes aktivering. Det sker i et svar i Folketinget, hvor han gør opmærksom på, at reglerne er blevet strammet for kommunerne de senere år.
- Hvis projekterne er i strid med lovgivningen, kan det retligt få den konsekvens, at projektet skal stoppes eller lovliggøres, og efter omstændighederne vil kommunen kunne blive erstatningspligtig over for personer, der måtte have lidt et økonomisk tab på grund af ulovlighederne, lyder det fra ministeren i svaret til Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr.
Læs mere om aktivering og lovbrud på www.3f.dk/aktivering