Hvordan bliver du ramt af medieskatten?

Får du også en masse bøvl med den nye multimedieskat? Så fortæl din historie til fagbladet.dk og vind en iPod.

Det er ofte praktisk, at arbejdere i marken har en mobiltelefon. Men du skal tænke dig grundigt om, hvis ikke du vil rammes af nye multimedieskat.Det er ofte praktisk, at arbejdere i marken har en mobiltelefon. Men du skal tænke dig grundigt om, hvis ikke du vil rammes af nye multimedieskat.

Den omfattende kritik af den nye multimedieskat ser ikke ud til at have den store effekt. Dansk Folkeparti freder nemlig regeringen - det kan du læse mere om her.

Det betyder altså, at omkring 60.000 3F'ere fortsat står til at blive beskattet med 3.000 kroner om året, fordi deres chef har givet dem en mobiltelefon.

Sikkerhed i skoven

En af dem er Gustav Pedersen, skovarbejder i HedeDanmark. Han bruger blandt andet sin telefon som sikkerhed, når han er alene på arbejde blandt træerne. Han er klar med et ultimativt krav:

- Hvis ikke jeg får garanti fra ledelsen om, at jeg ikke bliver beskattet af min telefon, må jeg aflevere den før juleferien. Efter nytår må jeg så starte med at hente telefonen om morgenen og aflevere den ved fyraften hos min chef, siger Gustav Pedersen.

Det kan hurtigt blive enormt bøvlet, da han ofte arbejder langt væk fra sin skovfoged.

Ingen foder til landmændene om søndagen

Andre 3F'ere, der bliver ramt af skatten, er chaufførerne i DLG. De har hidtil taget deres telefon med hjem. Så kunne virksomheden få fat på dem, når landmanden løber tør for foder en søndag formiddag.

- Den mulighed har vi ikke mere, med mindre chaufførerne bliver beskattet af telefonen, siger personalechef i DLG, Niels Søren Rasmussen til dr.dk.

Fortæl din historie og vind en iPod

Hvad betyder det for dig at have en arbejdsmobil, og hvordan bruger du den i forbindelse med dit arbejde?

Skriv din kommentar nederst i artklen. Så deltager du i konkurrencen om en iPod.

For at deltage i konkurrencen, skal du skrive din kommentar senest tirsdag den 15. december 2009.

Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage.