Ansatte i kommuner mærker privat krise

Ansatte i kommuner og regioner ser ud til at være steget for meget i løn i forhold til privatansatte. Årsagen er finanskrisen. Og det kan udløse regning.

Der er meget stor sandsynlighed for, at reguleringsordning for offentligt ansatte ender i minus. Det forudser formand for 3F's Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård. Hun tror dog ikke på lønnedgang for offentligt ansatte.
 (Arkivfoto.)Der er meget stor sandsynlighed for, at reguleringsordning for offentligt ansatte ender i minus. Det forudser formand for 3F's Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård. Hun tror dog ikke på lønnedgang for offentligt ansatte. (Arkivfoto.)

De går næppe ned i løn. Men det ser ud til, at kommunalt og regionalt ansatte nu må ”betale” for, at de er steget mere i løn end de private.

- De endelige tal har vi først i juni 2010. Men med den viden, vi har i dag, er der meget stor sandsynlighed for, at reguleringsordningen ender i minus, siger formanden for 3F's Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård.

Det betyder på jævnt dansk, at den reguleringsordning, der normalt sikrer, at de offentlige ansatte ikke sakker alt for meget bagud i forhold de private, er vendt om i år.

Privatansatte får mindst

For de private har nemlig fået mindre i lønposen end de offentligt ansatte. Det skyldes primært den økonomiske finanskrise kombineret med et overenskomstresultat i 2008, der gav givtige lønstigninger til de offentlige.

- Over en periode på ti år har reguleringsordningen været et gode for os. For de private er normalt lønførende. Men den går jo altså begge veje. Derfor kan dens berettigelse også igen komme i spil ved overenskomstfornyelsen 2011. Den var det allerede i 2008, siger Ellen K. Lykkegård.

Løsning ved juletid

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Danske Regioner og Kommunernes Landsforening sigter nu mod at finde en løsning på problemet inden jul.

- Jeg ser ikke for mig, at nogen kommer til at gå ned i løn, siger Ellen K. Lykkegård.

Hun henviser til overenskomstforhandlingerne i 2005. Hér var de statsansatte steget mere i løn end de private. De ”skyldte” dermed en halv procent. Det klarede man ved, at en halv procent af det økonomiske grundlag, der var til forhandling, så at sige var beslaglagt på forhånd.