Få kvinder i råd og nævn

Kun en tredjedel af medlemmerne i råd og nævn oprettet af regeringen er kvinder. Og kun hver femte formandspost er besat af en kvinde, viser undersøgelse.

Det er tankevækkende, at regeringen vægter kvinders meninger så lidt. Det ville klæde dem med en klar politik på det her område – og at de overholdt den, siger Jane Korczak og henviser til, at fagbevægelsen for eksempel laver ligestillingsregnskaber for at "tjekke sig selv".
Det er tankevækkende, at regeringen vægter kvinders meninger så lidt. Det ville klæde dem med en klar politik på det her område – og at de overholdt den, siger Jane Korczak og henviser til, at fagbevægelsen for eksempel laver ligestillingsregnskaber for at "tjekke sig selv".

Kun hvert tredje medlem af de råd og nævn, regeringen har oprettet i sin levetid, er kvinder. Og kun på hver femte formandspost – eller 21 procent - sidder en kvinde.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion A/S har lavet for 3F.
Undersøgelsen kigger på samtlige medlemmer i de nye råd og nævn, som er blevet oprettet under den nuværende regering - det vil sige efter november 2001. 183 råd og nævn er det blevet til med i alt 2.403 medlemmer.

Kvindelig minister et plus

Er der en kvinde i spidsen for et ministerområde, ser det lidt bedre ud: Gennemsnitligt er der 40 procent kvinder i de råd og nævn, som hører under kvindelige ministre.

Kun 30 procent er kvinder, hvis rådet eller nævnet er oprettet af en mandlig minister.

Næstformand og leder af 3F's ligestillingssekretariatet Jane Korczak ser det som et stort problem, at kvinderne er så dårligt repræsenteret.

- Deres holdninger kommer ikke med og bliver ikke en del af hverdagen. Det er tankevækkende, at regeringen vægter kvinders meninger så lidt. Det ville klæde dem med en klar politik på det her område – og at de overholdt den, siger Jane Korczak og henviser til, at fagbevægelsen for eksempel laver ligestillingsregnskaber for at "tjekke sig selv".

Fagbevægelsen har også pladser i de nye råd og nævn. Og er godt med, når det gælder ligestilling. Af de medlemmer, der kommer fra fagbevægelsen, er cirka 44 procent kvinder. På arbejdsgiversiden sidder kvinderne på 32 procent af posterne.

Næsten ingen ufaglærte

Retter man blikket mod medlemmernes job, har hele 76 procent
en stilling som højere funktionær. Blot fem procent af medlemmerne i råd og nævn er enten ufaglærte eller faglærte arbejdere.

- Det er et problem, man bør tage alvorligt, ikke mindst når vi ser på de øvrige tendenser til a- og b-hold, der er i vores samfund. Hvis der ikke er nogen repræsentanter, der kender til vores medlemmers liv og tager vare på deres interesser, så bliver det jo et eliteprojekt, mener Jane Korzcak og foreslår, at man tænker mere "skævt" i sin tildeling af poster i råd og nævn:

- Danmark er organiseret på kryds og tværs – der findes foreninger for alt muligt. Hvis man turde kigge lidt bredere og mere utraditionelt, kunne man sagtens finde en langt mere mangfoldig repræsentation, siger hun.

Jane Korczak håber, Epinion-undersøgelsen vil få gennemslag på Christiansborg.

- Det er vigtigt at undersøge, hvordan magtstrukturerne i Danmark er. Jeg synes, undersøgelsen peger på nogle ting, som politikere burde tage til sig og sige, hov, her er vist noget, vi skal have ændret.

Se pdf-fil af "Undersøgelse af sammensætning af nye råd og nævn" fra Epinion her:

Se pdf-fil af "Undersøgelse af sammensætning af nye råd og nævn" fra Epinion her: