"Konen og Weberen" blev kåret som sjoveste 3F-vits

Brugerne på Fagbladet.dk har stemt på de 10 udvalgte 3F-vitser. Se de 10 bedste her, og se, hvem der vandt en iPod.

"Og så var der den om..." Det skorter ikke på humor blandt 3F'erne. 140 vitser blev indsendt i den store vittighedskonkurrence. (Foto: Colourbox)"Og så var der den om..." Det skorter ikke på humor blandt 3F'erne. 140 vitser blev indsendt i den store vittighedskonkurrence. (Foto: Colourbox)

Der blev gået til tasterne ude i de danske hjem i den store vittighedskonkurrence, hvor 3F'ere sendte over 140 sjove, grove og platte vittigheder ind.

Redaktionen udvalgte 10 og bad læserne om at kåre den sjoveste.

Vinderen blev: "Konen og Weberen", mens "Kanibalerne" strøg ind på en flot andenplads.

Blandt jer, der stemte, trak vi lod om en iPod. Og vinderen blev: Dorthe Gabel ([email protected]). Tillykke med den.

Top 10 vitser

Nr. 1
To veninder sidder og hygger sig på en cafe og taler om hverdagens små og store begivenheder. Den ene kvinde kommer med en afsløring:
Min mand er holdt op med at ryge,………..
Men det er altså også syv timer siden, jeg satte ild til ham!!
Indsendt af Lisa Jürs

Nr. 2
En mand var udsendt fra et meningsmålingsinstitut for at lave en undersøgelse om verdens befolkningens mening om fødevarer. Han stopper tre mænd, en kineser, en afrikaner og en amerikaner og spørger dem:

“Undskyld, hvad er deres mening om fødevarerne i deres land?”

Kineseren svarer: “Hvad betyder “mening?”

Afrikaneren svarer: “Hvad betyder “fødevarer?”

Amerikaneren svarer: ”Hvad betyder “undskyld?”
Indsendt af Helene Jørgensen

Nr. 3 (vinder vits)
Manden og konen sidder i haven og griller. Manden sidder og betragter sin hustru, da han pludselig udbryder : Gud, din røv er jo lige så stor som Weberen.

Konen bliver møgfornærmet og stemningen daler lidt. Som aftenen skrider frem bliver manden mere og mere opstemt.

Da de kommer i seng kan han ikke holde nallerne fra lillemor, men hun vender sig bare om og siger : Synes du ik´ det er spild af tid at tænde op i den store Weber for sådan en lille pølse.
Indsendt af Tommy Neist.

Nr. 4
Manden kommer hjem, løber ind i huset, smækker døren og råber:

- Skat, pak dine kufferter – jeg har vundet i lotteriet

- Fantastisk, siger konen, men skal jeg pakke til en sørejse eller en tur i bjergene?

- Jeg er fuldstændig ligeglad, svarer han. Bare du kommer ud herfra i en helvedes fart!!
Indsendt af Lars Brygger

Nr. 5
En dame sidder i en togkupe over for en mand, hvis bukser står åben. Hun finder det meget pinligt og ved ikke, hvordan hun skal få gjort ham opmærksom på det.

- Undskyld siger hun til sidst, men købmandsbutikken er åben!

Manden bliver ildrød i ansigtet og skynder sig at trække lynlåsen op. Så rømmer han sig og spørger:

- Så de noget til købmanden?

- Nej, svarede damen, jeg så kun en sløv ekspedient, der stod og hang over nogle sække.
Indsendt af Poul Jørgensen

Nr. 6
I et IT-firma bliver fem kannibaler ansat som programmører.

Ved tiltrædelsen siger chefen:
- I har nu fast arbejde, tjener godt og kan spise i vores kantine, så lad de andre medarbejdere være i fred.

Kannibalerne lover, at de ikke rører kollegerne. Men efter fire uger kommer chefen og siger:

- Der mangler en rengøringskone, er der nogen af jer der ved,
hvad der er blevet af hende?

Alle kannibalerne ryster på hovedet og sværger, at de ikke har noget med sagen at gøre.

Da chefen er gået, vender den ene kannibal sig om mod de andre:

- Hvem af jer fjolser har spist rengøringskonen?

Den bageste melder sig med sagte stemme:

- Det var mig.

- Din idiot, nu har vi de sidste fire uger spist afdelingsledere, teamledere og projektledere, uden at nogen har opdaget det, og så skulle du absolut spise en rengøringskone!
Indsendt af Helle Juel

Nr. 7
Det er tredje halvleg nede i fodboldklubben. Tre mænd sidder og snakker om deres koner.

Pludselig siger Jesper: “Min kone er den dummeste. Ved I hvad? Hun har lige købt fire Viborg dæk … og vi har ingen bil”.

“Min kone er fand'me dummere”, siger Søren, “Hun har lige købt otte computerspil, og vi har ingen computer”.

Så bryder Bjarne ind: “Min kone overgår Jeres stort, for ved I hvad? Hun har købt 10 pakker kondomer til sin Ibiza-tur med veninderne … OG HUN HAR JO INGEN TISSEMAND …”
Indsendt af Sofie Hedegård Munck

Nr. 8
To kvinder sidder og diskuterer deres mænd. Den ene siger:

- Jeg er begyndt at hade min mand.

- Hvorfor lader du dig så ikke skille?

- Så nemt skal han sgu ikke slippe!
Indsendt af Niels-Erik Mikkelsen

Nr. 9
Ib had fåt fat i Ida ved æ høstbal. Han spurt om han ku følg med hin hjem.

Hun sag: Det går ét, a hår mi sager.

Hvor te Ib sag: Em ka a da ha bag å mi cykel.
Indsendt af Søren Jepsen

Nr. 10
To småfulde mænd, på musikfestival, er gået til ro for natten, da den ene vågner og spørger den anden:

- Hvad tænker du på, når du ser op i himlen?

- Jeg tænker på stjernerne og universet.

- Hvad tænker du på?

- Hvem der er stukket af med vores telt…
Indsendt af Inga Kristensen