SF redder regeringen i taxi-sag

Nyt forslag om obligatorisk videoovervågning i taxi'er bliver afvist på Christiansborg. SF holder med regeringen i mod Dansk Folkepartis forslag, der støttes af Socialdemokraterne.

Ønsket om overvågning har længe været fremme blandt chauffører på baggrund af de mange voldsomme overfald på taxichauffører imens de passer deres arbejde.Ønsket om overvågning har længe været fremme blandt chauffører på baggrund af de mange voldsomme overfald på taxichauffører imens de passer deres arbejde.

Også i år siger et politisk flertal nej til et ønske fra taxichaufførerne om at indføre lov om videoovervågning i danske taxi'er.

Ønsket om overvågning har længe været fremme blandt chauffører på baggrund af de mange voldsomme overfald på taxichauffører imens de passer deres arbejde.
Sidste år kunne taxichaufførernes landsklub registrere langt over 30 alvorlige overfald på og røverier mod kolleger.

Men under behandlingen i Folketinget i dag, blev et forslag fra Dansk Folkeparti om video i hyrevogne kun støttet af Socialdemokraterne.

Regeringen fik til gengæld støtte fra SF og de radikale til at afvise forslaget. Og dermed er det for en gangs skyld SF og De Radikale, der redder regeringens flertal.
SF's ordfører Hanne Agersnap sag nej til forslaget om overvågning ud fra et hensyn til privatlivets fred og til at hackere vil kunne trænge ind i video-udstyret.

Regeringen med transportminister Carina Christensen (K) i spidsen henviste i sin afvisning af forslaget til, at taxivognmændene kan indføre videoovervågning ad frivillighedens vej.

Kun i nattetimerne

Forslaget fra Dansk Folkeparti ville pålægge regeringen at indføre obligatorisk videoovervågning i hyrevogne ved lov. Men kun i aften- og nattetimerne og kun i de større byer.

Dansk Folkepartis ordfører på forslaget, Kim Christiansen, ærgrede sig blandt andet over, at Venstre og De Konservative kun støtter forslag fra egne rækker:

- Når det ikke drejer sig om forslag fra V og K's egen have, så leder man efter argumenter imod, konstaterede Kim Christiansen blandt andet.

Også De Radikale er imod forslaget fra Dansk Folkeparti. I lighed med regeringen gav de radikale udtryk for at video-overvågning er en sag for arbejdsmarkedets parter.