Har du overblik over din pensionsformue?

Via dit pensionsselskabs hjemmeside kan du hurtigt få overblik over din pensionsordning.

Hos PensionDanmark og Industriens Pension kan du nemt og hurtigt få overblik over din pensionsopsparing. (Foto: Colourbox)Hos PensionDanmark og Industriens Pension kan du nemt og hurtigt få overblik over din pensionsopsparing. (Foto: Colourbox)

Hver måned får du typisk sat 12 procent af din løn ind på en pensionsordning i for eksempel PensionDanmark eller Industriens Pension.

Udover pensionsopsparingen har du også forsikringer i pensionsordningen, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed, hvis du bliver invalid, får en kritisk sygdom eller dør.

Når du logger ind på din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, får du det fulde overblik over pensionsordningen. Her kan du blandt andet se:

  • Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned.
  • Hvordan det går med afkastet.
  • Hvor meget du i alt har sparet op.
  • Hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension.
  • Hvordan du er forsikret.

Du kan også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen. Der er nem adgang med NemID hos PensionDanmark via pension.dk/dinegenpension eller hos Industriens Pension via industrienspension.dk/MinSide.

Hvis du ikke allerede har NemID kan du bestille det her.

Pension på mobil og Facebook

PensionDanmark har netop lanceret en ny app til iPhone og Android-smartphones, der giver dig fuldt overblik over din pensionsordning. Du aktiverer app'en via din personlige side på pension.dk/dinegenpension. Her klikker du blot på "Aktivér mobil" og følger anvisningerne. På den måde hentes app'en automatisk fra enten App Store eller Google Play.

Du kan også få relevant information om din pensionsordning i PensionDanmark direkte på e-mail. Cirka fire gange årligt modtager du personlige rådgivningsmails. Tilmeld dig PensionDanmarks rådgivningsmails på pension.dk/email.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevene fra Industriens Pension og følge Industriens Pension på Facebook.