Følg med i din pensionsopsparing
Pension:
Din pensionsopsparing, som du har via overenskomsten i 3F, vokser støt frem til pensionsalderen. På dit pensionsselskabs hjemmeside har du det fulde overblik over din pension.
Du kan hele tiden følge med i dine pensionskroner ved at logge ind på dit pensionsselskabs hjemmeside. (Foto: Colourbox) Hver måned får du sat 12 procent af din løn ind på en pensionsordning i for eksempel PensionDanmark eller Industriens Pension. Pensionsordningen giver dig en række forsikringer og en opsparing, så du er sikret økonomisk tryghed i alderdommen.
Hvis du logger på dit pensionsselskabs hjemmeside, får du det fulde overblik over pensionsordningen. Her kan du blandt andet se:
- Hvordan du er forsikret
- Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned
- Hvordan det går med afkastet
- Hvem der får pengene, når du dør
- Hvor meget du i alt har sparet op
- Hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension.
Du kan også hæve eller sænke beløbet på dine forsikringer i pensionsordningen. Der er nem adgang med NemID via pension.dk/dinegenpension, hvis du har din pension i PensionDanmark, eller industrienspension.dk/MinSide, hvis du hører til Industriens Pension.
Få rådgivningsmails fra PensionDanmark
Du kan også få relevant information om din pensionsordning i PensionDanmark direkte på e-mail. Cirka fire gange årligt modtager du personlige rådgivningsmails. Her får du gode råd til, hvordan du kan bruge valgmulighederne i pensionsordningen.
Tilmeld dig PensionDanmarks rådgivningsmails her.
Du er også velkommen til at kontakte PensionDanmark på telefon 70 12 13 30. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem klokken 8 og 21.
Få nyheder fra Industriens Pension
Hvis du har din pensionsopsparing hos Industriens Pension, så kan du holde dig opdateret på pensionsfronten via nyhedsbrevet.
Du kan også ringe til Industriens Pension på 70 33 70 70. Telefonerne er åbne mandag og tirsdag mellem klokken 8.30 og 16.30, onsdag og torsdag mellem klokken 8.30 og 20 samt fredag mellem klokken 8.30 og 16.