Bortvisning koster svinebaron dyrt

En af Danmarks største svineavlere har betalt godt 68.000 kroner efter bortvisning af en dansk driftsleder, som ikke tog telefonen.

- Det er forkasteligt og nærmest personlig forfølgelse, at arbejdsgiveren bare bortviste sin driftsleder, siger Poul Erik Trier Pedersen, faglig sekretær hos 3F Viborg.

27-årige Jens Buch blev i efteråret bortvist af Niels Rauff Hansen, som ejer en af Danmarks største svineproduktioner, Søvang Svineproduktion. En væsentlig del af begrundelsen for bortvisningen var, at svineavleren to gange under sin efterårsferie forgæves forsøgte at ringe til sin tidligere driftsleder.

- Det har jeg ingen kommentarer til. Der er kommet en afgørelse i sagen, og jeg har betalt pengene. Man bliver klogere af skade, og jeg ser nu fremad, siger Niels Rauff Hansen. hals