Globalt forbud mod asbest rykker nærmere

ILO vurderer, at asbestpåvirkning koster 100.000 mennesker livet hvert eneste år. Derfor er man på vej med et egentligt verdensforbud mod brug af asbest.

De er videnskabeligt bevist, at en række dødelige lungelidelser skyldes asbestfibre og asbeststøv.De er videnskabeligt bevist, at en række dødelige lungelidelser skyldes asbestfibre og asbeststøv.

Et egentligt globalt forbud mod brug af asbest er kommet et stort skridt nærmere.

Det er sket på det årlige møde i FN's arbejdsorganisation ILO forleden. Mødet, der har repræsentanter for regeringer, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, har vedtaget en resolution, som siger at forbud mod fremtidig brug af asbest er den mest effektive måde til at forhindre de tusindvis af dødsfald, som asbest forvolder hvert eneste år.

Det er ikke mindst den internationale fagbevægelse, der har skubbet til arbejdet i ILO.

Der er derfor også stor tilfredshed i den internationale sammenslutning af bygningsarbejdere, BWI, Building and Woodworkers International, som fører an i kampen for et egentligt globalt forbud mod brug af asbest.

I en udtalelse siger BWI's generalsekretær, svenskeren Anita Normark, at arbejdsgiverne nu må opgive deres ægteskab med "en kendt dræber".

- Sæt samvittigheden over hensynet til en døende industri, siger Anita Normark.

Hun appellerer nu til, at ILO tager det næste skridt og indfører et globalt asbestforbud.

ILO vurderer, at asbestpåvirkning koster omkring 100.000 mennesker livet hvert eneste år.

I resolutionen fra ILO hedder det, at afskaffelse af fremtidig brug af asbest samt identifikation og fornuftig håndtering af asbest, hvor den allerede er, vil være den mest effektive måde at beskytte arbejdere for påvirkning af asbest og forhindre død og asbestrelaterede sygdomme. Samtidig slår man fast, at ILO's asbestkonvention fra 1986 ikke må benyttes til at retfærdiggøre eller godkende fortsat brug af asbest.

Asbest: En dødsdom

Det er ikke mindst hensynet til arbejdere i udviklingslandene, der nødvendiggør et egentligt globalt forbud, idet 40 industrialiserede lande allerede har indført asbestforbud.

- Derfor kan man sige, at ILO-vedtagelse ikke betyder stort i denne del af verden, men den er omvendt et meget vigtigt signal til udviklingslandene om, at asbest er en dræber og at den skal afskaffes, siger miljøkonsulent i BAT-kartellet Lars Vedsmand, der har arbejdet med asbestproblematikken i en snes år.

I sin udtalelse slår Anita Normark og BWI fast, at der ikke er tale om en teknisk debat. Det er et spørgsmål om liv eller død.

- Verden over forvolder asbest mindst et dødsfald hvert femte minut. Visse job er lig med en dødsdom. Der er ingen sikker nedre grænse for påvirkning, så der findes ingen acceptabel grænse af påvirkning, og den næste generation er på vej til at betale prisen for det manglende forbud, siger Anita Normark.

Stærk asbestlobby

ILO-årsmødet måtte i øvrigt gennem et drama, inden resolutionen endelig blev vedtaget. I en arbejdsmiljøkomite prøvede arbejdsgiverrepræsentanterne at blokere for udtalelsen, og da det ikke lykkedes, afstod de fra såvel debat som afstemning.

Det gav efterfølgende mange knubbede ord om arbejdsgivernes og asbestlobbyens kynisme.

Blandt de store asbestskurke er Canada, der er en af verdens største eksportører af asbest. Med støtte fra blandt andet den canadiske regering arbejder en stærk asbestlobby for at tilbagevise risici ved fortsat brug af asbest.

BWI har derfor i år søsat en kampagne for at overbevise netop den canadiske regering om, at asbest er "verdens største industrielle dræber og bør forbydes i alle lande".

Asbest er brandhæmmende og anvendtes/anvendes i tagplader, isoleringsmaterialer, i skibs- og flyindustri og i tekstiler.

Der er videnskabeligt bevist, at en række dødelige lungelidelser skyldes asbestfibre og asbeststøv.