Spøgelsesfabrik venter på nye tider

Den internationale valutafond holder Zambias største industri, NCZ, på vågeblus. Sæt gang i hjulene, kræver fabrikkens arbejdere.

Regeringens nedskæringer rammer arbejderne på Zambias største fabrik hårdt.
 (Søren Zeuth)Regeringens nedskæringer rammer arbejderne på Zambias største fabrik hårdt. (Søren Zeuth)

Stilheden er larmende på det enorme fabriksanlæg, NCZ, ved byen Kafue et par timer fra Zambias hovedstad, Lusaka. NCZ står for Nitrogen Chemicals of Zambia. Store gamle fabrikshaller står gabende tomme i eftermiddagsheden.

For år tilbage var fabrikken én stor støjende organisme. Dengang producerede kemikaliefabrikken kunstigt kvælstof til hele landet og eksporterede sågar til udlandet. Den var den industrielle stjerne i det fattige landbrugsland, der netop havde frigjort sig fra det britiske kolonistyre.Nu ligger de store bunker af kul uvirksomme hen.

Zambias største industrianlæg producerer kun syv måneder om året, og det gør arbejderne rasende.

- Vi burde producere kvælstof året rundt. Men i stedet importeres kvælstof fra udlandet og sælges videre til lokale bønder til overpris. Landet har brug for gødning til landbruget for at skaffe folk mad, siger Seth Paraza, formand for den lokale afdeling af industrarbejdernes forbund, Nuciw, som 3F arbejder sammen med.
På vej ud til fabrikken har vi set kilometer efter kilometer med uopdyrket land.

Krav fra IMF

En enlig svejseflamme svejseflamme vidner om, at der trods alt arbejdes på fabrikken, men der er kun tale om vedligeholdelse.
Årsagen skal findes i den internationale valutafond, IMF.
I begyndelsen af 90’erne meddelte fonden Zambias regering, at støtten til den nationalt ejede fabrik skulle neddrosles, hvis landet ønskede at låne penge.
Kravet var led i en omfattende liberaliseringsproces, der har fortsat lige siden. Den har endnu ikke gavnet landets fattige.

Fire måneder uden løn

I dag kører Fabrikken, der i sin storhedstid beskæftigede 1500 arbejdere, er nu nede på 500 og kører på 20 procent af kapaciteten.
Nedskæringer har store konsekvenser for de ansatte.
- Vi har arbejdet i fire måneder uden løn, og vi får stadig ikke løn til tiden. Sidste gang var den en måned forsinket. Det er svært at forsørge sin familie på den måde,
siger elektrikeren David Sakayamao. Han har været ansat på fabrikken under dens storhedstid. I alt 27 år har han været på NCZ.
- Det er kun på grund af fagforeningens pres, at lønnen overhovedet bliver udbetalt, lyder vurderingen.

I 2000 var David med, da arbejderne protesterede over et halvt års maglende løn.
- Vi blokerede vejen og krævede handling fra regeringen. Politiet kom og truede os på livet. Men vi forklarede at vi allerede var døde, hvis ikke der kom forandringer.