Kommunerne bruger 3,4 milliarder i løntilskud
Kommunerne brugte i 2011 3,44 milliarder kroner på at sende ledige og kontanthjælpsmodtagere i job med løntilskud. De 900 millioner gik til løntilskud i det private.
Ledige i job med løntilskud kostede sidste år kommunerne 3,44 milliarder kroner. (Arkivfoto)
Det fremgår af to svar, som Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted har fået fra Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Og det er store summer, mener Bent Bøgsted.
- Som det ser ud nu, er dét, der bliver brugt i det private, måske rimeligt nok. Det er det offentlige, det er helt galt med, siger arbejdsmarkedsordføreren.
Ses efter i sømmene
Han henviser til, at et job med løntilskud i en kommune sjældent giver fast job. I det private er chancerne for fast beskæftigelse efter løntilskud bedre.
- Desuden risikerer vi, at løntilskudsjob i kommunerne kommer til at erstatte helt almindelige job, siger Bent Bøgsted.
I øjeblikket er Beskæftigelsesministeriet i gang med at gennemføre en såkaldt udredning af, om løntilskud og virksomhedspraktik virker efter hensigten. Flere fagforeninger har også kritiseret den nuværende ordning.
De 3,44 milliarder kroner understreger nødvendigheden af ændringer, siger Bent Bøgsted.
Der bør ske en omlægning
- Jeg er ikke ude på at fjerne løntilskudsordningen. Men der bør ske en omlægning. Løntilskud skal ske, hvor der er gode chancer for at få job. Det er misvisende at bruge så mange penge, hvor der er minimale chancer for job bagefter, siger Bent Bøgsted.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skriver også i sine svar, at alternativet til udgifterne til løntilskud er udgifter til, at de pågældende ledige er i anden aktivering eller modtager offentlig forsørgelse uden at være på et aktivt tilbud.
Kommunerne får 50 procent af udgifterne til løntilskud dækket via refusion fra staten. Dog 65 procent, når det gælder løntilskud til revalidender.