Poul fik sparket efter 33 år
Arriva mangler chauffører. Alligevel fyrede selskabet 57-årige Poul Mebus, der havde passet rattet i Horsens bybusser gennem 33 år. Begrundelsen var mangel på arbejde.
75.000 kroner i erstatning for uberettiget fyring er en oprejsning, der retter op på den knækkede stolthed for 57-årige Poul Mebus.
Men penge erstatter ikke det job som bybuschauffør i Horsens, han netop har mistet efter 33 år bag rattet i byen.
Arriva fyrede den erfarne chauffør 8. september med beklagende ord om "manglende arbejde" som eneste grund. Men samtidig kunne Poul Mebus se store annoncer i lokalavisen, hvor Arriva søger 36 nye buschauffører til at køre i Horsens og omegn.
Det fik omgående Poul Mebus og hans fagforening 3F Horsens til - sammen med 3F's Transportgruppe - at rejse sag om uberettiget afsked. Kun to måneder efter sluttede sagen klokkeklart med erstatningen på 75.000 kroner til Poul Mebus. Men det fjerner ikke vreden over den måde, han er blevet behandlet på.
- Jeg havde set frem til at blive her, til jeg skulle på efterløn. Jeg elsker mine passagerer, og der er kun to et halvt år til jeg bliver 60. Men nu må jeg ud at finde noget andet, erklærer han.Står på sin ret
I 3F Horsens kalder gruppeformand for transportområdet Bent Lynge Sørensen fyringen grotesk.
- Poul har ikke fået andet end ros gennem arbejdslivet. Han har sjældent været syg, og begrundelsen om arbejdsmangel holder slet ikke. Men Poul har altid stået på sin ret, og det er der nok nogen, der er blevet sure over, siger han.
Imens fisker Poul Mebus ivrigt sin scrapbog frem fra en mulepose på bordet. Den er fyldt med billeder fra jobbet og rosende ord fra hans skiftende arbejdsgivere.
Mappen bærer den stolte overskrift "25 år med røde busser i Horsens - 1975 til 2002". Jubilæumsfesten i det daværende Combus var Poul primus motor for.
Han startede som chauffør hos en privat vognmand i 1973. To år efter overtog DSB busruterne, og chaufførerne blev tjenestemænd.
Poul Mebus blev endda valgt som tillidsmand. En post han gav videre, da DSB's efterfølger Combus blev solgt og Arrivas datterselskab Wulff Bus overtog driften af busserne i Horsens i 2002.
Poul var vant til at holde på sin ret og til ikke lade sig spise af med vagtplaner, der var i strid med aftalerne mellem skiftende arbejdsgivere og fagforeninger, og af og til måtte han kontakte sin fagforening for at få sin ret.Frygter fremtiden
Det var en naturlig ting at gøre for blot få år siden.
Men i dag bliver man fyret, hvis man kritiserer eller vil have rettet fejl. Sådan lyder en af de konklusioner, Poul Mebus er nået frem til - blandt andet gennem de seneste måneders mange samtaler med konen til langt ud på natten.
- Hun har været meget god at holde sig til. Det samme har 3F. Men jeg frygter fremtiden; ikke mindst for buschaufførerne. Firmaet tåler ikke kritik, og de har ansat dårlige ledere, erklærer han.
Den 57-årige chauffør undrer sig over, at han aldrig blev indkaldt til en samtale om eventuelle problemer. I hans øjne kunne Arriva i det mindste have givet en advarsel, hvis der var utilfredshed.
Selv kalder Poul Mebus behandlingen af sig selv kold og kynisk. Men også et resultat af, at der mangler sammenhold.
- I gamle dage havde 55 kolleger stået sammen uden at finde sig i det her. I dag melder chauffører sig ud og ind af forskellige forbund for at spare penge, lige som det kun handler om profit hos arbejdsgiverne. Men jo mere sammenholdet forsvinder, jo lettere spil får arbejdsgiverne, siger Poul Mebus.
- Jeg gik ikke efter pengene, men efter oprejsning, siger Poul Mebus, som 3F har skaffet 75.000 kroner i erstatning."Det er med beklagelse, at vi hermed må meddele dig, at du opsiges fra din stilling som chauffør på grund af arbejdsmangel".
Arriva i opsigelse af Poul Mebus, 8. september 2006.
"Bent Thykjær og Arriva søger lige nu 36 buschauffører til rutekørsel i områderne Horsens, Skanderborg, Odder, Vejle, Brande, Fredericia og Kolding".
Annonce 20. september 2006. Busselskabet Arriva kalder fyringen af Poul Mebus en fejl.
- Han havde været gennem en række virksomhedsoverdragelser, og det var ikke gået op for os, at han havde været ansat som bybuschauffør i 33 år. Havde vi vidst det, var han ikke blevet fyret. Vi tilbød efterfølgende Poul Mebus genansættelse, men det ønskede han ikke, og så endte sagen i stedet med forlig om erstatning på 75.000 kroner, siger kommunikationsdirektør i Arriva Jan Wildau.
Ifølge Arriva var der overskud af arbejdskraft på tidspunktet for fyringen. Når selskabet efterfølgende søgte nye chauffører, var det for at sikre medarbejdere på længere sigt.
Den forklaring køber forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe Jan Villadsen ikke:
- Busbranchen råber og skriger om mangel på arbejdskraft. Men i stedet for at satse på de chauffører, man har, vil man åbenbart hellere have nye chauffører og allerhelst nogle, der kan ansættes med løntilskud, siger Jan Villadsen:
- Arriva bruger arbejdsmangel som undskyldning for at komme af med en ansat, der har stået på sin ret, og som på grund af sine mange år i faget er dyrere end en nyansat. Det her er langtfra den eneste sag, vi har ført om fyringer af chauffører med høj anciennitet, siger forhandlingssekretæren.