Spar ekstra op til pensionen og spar i skat
Pension:
Det er ved at være sidste chance for at indbetale ekstra til din pensionsordning i Industriens Pension eller PensionDanmark, hvis du vil have skattefradrag for i år. Sidste frist er den 22. og den 30. december.
Lidt ekstra på pensionsopsparingen gør en forskel, når du engang skal nyde dit otium. Indbetal inden nytår, og få skattefradrag for i år. (Foto: Colourbox) Hvis du indbetaler ekstra til din pension, er der mere at gøre godt med, når du skal nyde dit otium. Her og nu kan du nyde godt af fuld skattemæssig fradragsret for indbetalingen.
Så hvis du har luft i privatøkonomien, er der gode grunde til at indbetale ekstra til en privat ratepension i PensionDanmark eller i Industriens Pension.
Sidste chance for ekstra indbetalinger er inden nytår, hvis du vil have skattefradrag for i år.
Betal inden 22. eller 30. december
Du kan indbetale ekstra til pensionen via PensionDanmarks hjemmeside. Sidste frist, hvis du indbetaler med dankort, er den 30. december.
I PensionDanmark er der ingen gebyrer for indbetalingerne.
Har du pensionsordning i Industriens Pension, kan du læse mere om at indbetale ekstra her. For at få skattefradrag for 2011 skal indbetalingen til Industriens Pension ske senest den 22. december med dankort eller via netbank.
Omkostningerne til administration for at have ekstrapension i Industriens Pension er 2 kroner om måneden. Hertil kommer 2 kroner for hver indbetaling.
Se en tusse yngle
Du kan se, hvor meget for eksempel en ekstra indbetaling på din pensionsopsparing kan blive til.
PensionDanmark har lavet en beregner, hvor du kan se, hvor meget forskellige beløb kan blive til frem til pensionsalderen.
På Industriens Pensions hjemmeside finder du en beregner her.