3F'ere får dækket sygetransport fra ferierejsen

Husk at du som 3F-medlem har en fritidsulykkesforsikring, der dækker hjemtransport fra sommerferierejsen i udlandet, hvis du eller din familie bliver syge.

Medlemmer er garanteret sygehjemtransport fra ferierejser i udlandet. Men går turen til for eksempel Tyrkiet, Egypten eller USA, skal du selv sørge for at tegne en privat rejseforsikring.Medlemmer er garanteret sygehjemtransport fra ferierejser i udlandet. Men går turen til for eksempel Tyrkiet, Egypten eller USA, skal du selv sørge for at tegne en privat rejseforsikring.

Er du en af de heldig de, der skal på vinterferie, så tjek lige om du kan komme hjem, hvis du f.eks. brækker benet på en skiferie. Fra januar 2008 blev reglerne ændret, så den offentlige sygesikring ikke længere dækker udgifterne, hvis man skal transporteres hjem fra ferierejser i udlandet på grund af sygdom. Det nye blå rejsesygesikringskort dækker kun gratis sygehusbehandling i EU-lande og EØS-landene, og dækning af hjemtransport er helt bortfaldet. Men husk, at du som medlem af 3F gennem den kollektive fritidsulykkesforsikring er garanteret gratis hjemtransport fra ferien, hvis du bliver syg. 3F har nemlig lavet en aftale med Alka Forsikring om at udvide den kollektive fritidsulykkesforsikring, så medlemmer er garanteret at få dækket udgifter til hjemtransport. Ud over at dække medlemmet er familiemedlemmer, der bor på samme adresse som den forsikrede, også sikret hjemtransport, hvis uheldet skulle være ude.

Turen går til

Den ekstra hjemrejsedækning gælder kun, hvis turen går til et EU-land eller et af EØS-landene. Går charterferien til for eksempel Tyrkiet, Egypten eller USA, skal man altså selv sørge for at tegne en privat rejseforsikring. Se en komplet liste over landene her: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne (Jersey, Guernsey etc.), Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig.

Ofte stillede spørgsmål

Er børn uanset alder med samme folkeregisteradresse som medlemmet dækket? Børn og adoptivbørn er uanset alder dækket af hjemtransportdækningen på 3F medlemmets kollektive fritidsulykkesforsikring. Forudsætningen er dog, at de har samme folkeregisteradresse som 3F medlemmet. Evt. udeboende delebørn er kun dækket, såfremt barnet er under 21 år og rejser sammen med et medlem af 3F medlemmets husstand. Er samboende / samlevende med samme folkeregisteradresse som medlemmet dækket? Ægtefælle eller samlever med samme folkeregisteradresse som 3F medlemmet er dækket af hjemtransportdækningen. Er den øvrige del af husstanden kun sikret hjemtransport, hvis rejsen foregår sammen med 3F-medlemmet? Nej, evt. børn, adoptivbørn eller samlever / ægtefælle er også dækket, hvis de rejser alene. Hvad skal man have med som bevis på, at man har den kollektive fritidsulykkesforsikring? Der skal ikke medbringes kort eller anden form for dokumentation for dækning, det er tilstrækkeligt at oplyse navn, adresse og cpr nr. på forbundsmedlemmet. Og så er det selvfølgelig vigtigt at medbringe telefonnummeret til SOS, som er +45 70 10 50 50. Læg nummeret ind på din mobil eller klip den lille pamflet ud af betingelserne, så har du altid telefonnummeret ved hånden. Hvis man har børn og et af dem skal transporteres hjem fra ferien, dækker forsikringen så også hjemrejse for den forældre, der skal ledsage barnet på hjemturen? Og er det uanset barnets alder? Ja, og der er ingen alder, det vurderes af SOS alarmcentral og den behandlende læge.