Elendige vilkår for tekstilkvinder
Unge tekstilarbejdere, der syr vores sportstøj, arbejder under ekstreme forhold med daglige ydmygelser og til en løn, man ikke kan leve af. Usmageligt, mener 3F.
Unge asiatiske kvinder knokler fra tidlig morgen til sen aften på de fabrikker, der laver sportstøj til vestlige forbrugere. Alligevel bliver de ikke betalt en løn, de kan leve af.
Det konkluderer en ny undersøgelse af 83 tilfældigt udvalgte fabrikker, der beskæftiger over 100.000 ansatte i Sri Lanka, Filippinerne og Indonesien. Langt de fleste arbejdere er kvinder under 35 år.
Et stort antal af dem er ansat på korttidskontrakter og mange får ikke udbetalt den lovbestemte mindsteløn, der i sig selv ikke engang gør dem i stand til at forsørge deres familie.
Undersøgelsen er foretaget af tekstilarbejdernes globale organisation, ITGLWF. Den omfatter fabrikker, der blandt andet laver tøj for Nike, Adidas og Tommy Hilfiger. Forholdene møder kritik fra 3F:
- Alle disse firmaer burde sikre, at deres etiske regler bliver overholdt. Det er usmageligt, at så mange mennesker skal arbejde og leve under uværdige forhold, mens andre tjener tykt på deres elendighed, mener Birte Møller Jensen, rådgiver i 3F Solidaritet og Bistand.
Hun ærgrer sig over, at de enkelte fabrikker er blevet anonymiseret i undersøgelsen.
Arbejder 14 timer om dagen
I Sri Lanka viser undersøgelsen, at omkring 100 timers tvungen overarbejde pr måned er normalt på tøjfabrikkerne. Arbejderne bliver trukket i deres basisløn, hvis de ikke producerer den daglige kvote, fastsat af firmaet. Ofte er det umuligt at nå, selv, hvis arbejderne ikke holder pauser. På en række fabrikker bliver de ansatte tvunget til overarbejde uden løn, indtil kvoten er opfyldt.
De Sri Lankanske tekstilkvinder bliver udsat for en lang række krænkelser: Mange har oplevet sexchikane og pres fra firmaets side om ikke at gifte sig. På fire fabrikker i Sri Lanka tvinges kvinderne til at tage en graviditetstest ved jobsamtaler.
På tøjfabrikker i Filippinerne er billedet det samme. En ansat fortæller, at den normale arbejdstid er tolv timer – fra seks morgen til seks aften – plus to timers tvungen overarbejde. Ofte sker det i kvælende varme og uden adgang til drikkevand.
Chikane mod fagligt aktive
- Der er brug for en stærkere faglig organisering, hvis forholdene skal blive bedre. Og her er det et stort problem, at mange fabrikker undertrykker retten til at danne fagforeninger og mulighed for kollektive overenskomster. Det er også dybt kritisabelt når ledelsen udpeger såkaldte tillidsfolk blandt medarbejderne, i stedet for ved demokratiske valg, som vi kender til i fagbevægelsen, siger Birte Møller Jensen.
Under halvdelen af fabrikkerne i Filippinerne har fagforeninger. Hovedårsagen er frygt for at blive straffet hvis de organiserer sig, fortæller arbejderne, ifølge undersøgelsen.
Generelt oplever de ansatte chikane fra både firmaer og myndigheder, når de forsøger at organisere sig i fagforeninger.
Læs rapporten her
Læs rapporten her