Snydt

Hendes hjem var et lille kammer i kostalden med kattelort i hjørnerne. Arbejdsugen var over 80 timer, og hun knoklede i et helt år i træk uden en eneste fridag. Og så fik 29-årige Evita aldrig udbetalt den løn, som landmand Torben Christoffersen fra Egtved skrev på lønsedlerne. 3F mener, hun har 300.000 kroner til gode.

Havde 29-årige Evita Nummure vidst, hvad der ventede i Danmark, havde hun aldrig sagt farvel til sin mor og fem søskende i Letland i 2003 for at arbejde på Vork Østergaard i Egtved.

Det bliver sjovt, lovede landmand Torben Christoffersen i telefonen, før hun startede: Kørekort, ferie, landbrugsskole, lær Danmark at kende. Og ikke mindst en løn, så hun kunne hjælpe sin fattige familie. Intet af det blev overholdt.

Hun har knoklet hårdt på gården i Egtved med arbejdsdage på op til 15 timer. Selv juleaften og nytårsaften. Hun arbejdede ugens syv dage og et helt år uden en regulær fridag og har kun fået lidt kontante håndører i ny og næ.

Hendes timesedler fra for eksempel maj, juni og juli 2005 viser 331, 347 og 355 arbejdstimer. En af ugerne uge rundede hun de 100 arbejdstimer.

- Jeg arbejdede og sov. Jeg så aldrig andet end gården. Jeg drømte om, at Torben ville give mig min løn. Men han blev sur, når jeg spurgte, siger Evita, der er ked af det og bange.

Kattelort og fluer

Hun boede på et lille kammer oven på kostalden med fluer og kattelort i hjørnerne fra nogle af gårdens mange katte.

- Der var så beskidt. Jeg var flov over det og ville ikke have besøg, men jeg havde jo heller ingen venner, siger hun.

Baderummet var heller ikke værd at sætte sine bare tæer i.

- Det var også beskidt, og når fyret løb tør for olie, var der kun koldt vand at bade i, siger hun.

Hun har knoklet 18 kilo af kroppen. Særlig slidsom var en periode over næsten et år, hvor hun passede 75 køer og 95 søer, indtil den sidste so var solgt. Der var også en ungarsk landbrugspraktikant, som faldt fra, så det meste af tiden var hun alene. Op tidlig morgen og i seng ved midnat. Når udmugningsanlægget brød ned, måtte hun klare det med håndkraft.

- Jeg er stærk og vant til at arbejde. Men det var alt for meget. Der var ingen hjælp, siger hun.

3F kræver 300.000 kr.

Hun er nu medlem af 3F i Esbjerg, der på baggrund af hendes udførlige timeregnskab har beregnet, at hun er blevet snydt for 300.000 kr. brutto i løn og overarbejdsbetaling. 3F har fremsendt krav på beløbet til Torben Christoffersen, der har frist indtil slutningen af september til at reagere.

Evita Nummure startede som landbrugspraktikant i februar 2003 og fortsatte som landbrugsmedhjælper. Det er medhjælpertiden, der er fremsendt krav på.

Johnny Blicher, opmålerkonsulent i 3F Esbjerg, kalder sagen ekstrem.

- Hun har været mutters alene, og det har landmanden udnyttet groft ved kun at give hende penge, så hun lige kunne overleve, men ikke komme væk, siger Johnny Blicher.

Han har konstateret, at der er

noget rivende galt med landmandens lønsedler. Evitas kontoudtog dokumenterer, at der ikke er overført de beløb, der står på lønsedlerne.

For eksempel står der på lønudbetaling for maj 2005 "overført til konto kr. 6.427, 45 kr.". Men på Evitas kontoudtog kan man se, at der ikke er overført én krone.

- Vi har ikke politianmeldt ham, men overvejer det for dokumentfalsk, siger Johnny Blicher og oplyser, at ToldSkat er underrettet.

Evita siger, at landmanden lovede og lovede, at hun nok skulle få sine penge.

- Jeg var nødt til at tro på ham, for de har hårdt brug for penge derhjemme, fortæller Evita, der virker slidt og udmattet.

Eneste større beløb der er indsat på hendes konto, er i august 2005, hvor der blev indsat 20.000 kr. kort efter hun fratrådte.

Afviser kritik

Torben Christoffersen afviser Evita Nummures kritik af arbejdsforholdene. Men erkender, at Evita har penge til gode. 73.000 kr. har han regnet det ud til, og han kalder 3F's krav for alt for stort.

- Vi er bagud med lønnen på grund af vores økonomiske situation. Derfor er der ikke gået penge ind på hendes konto, selv om det står på lønsedlerne, siger han.

Til de mange arbejdstimer hævder han, at Evita selv har valgt det.

- Noget af arbejdstiden vil jeg kalde fritid, hvor hun valgte at tage sig ekstra af syge dyr. Hun har altid arbejdet godt, men var ikke til at drive herfra og til noget socialt. Jeg er overrasket over, at hun sagde op, siger Torben Christoffersen, der har givet sagen videre til Kristelig Arbejdsgiverforening.

Evita er lykkelig for, at en dansk familie opdagede, hvor galt det var fat og gerne ville hjælpe. De fik hende væk og hjalp hende med at sende en opsigelse. Hun bor hos dem i Esbjerg, indtil der er en afklaring på fremtiden. Familien vil gerne være anonym.

- Jeg savner dyrene, for jeg elsker dyr. Torben var hård ved dem, og jeg var bange for ham. Han vidste, jeg blev ked af det, når han var hård ved dem. Han blev så vred, og jeg anede ikke, hvem jeg skulle gå til, siger den spinkle pige.

Jaget ud af huset

For hun kendte ingen mennesker og kom aldrig nogen steder. Dyrene blev hendes bedste venner, og når nogle af kattene blev aflivet og kastet på møddingen, sneg hun sig hen og samlede dem op og begravede dem på en lille gravplads.

Hun havde det værst med konen på gården. Klagede hun sin nød blev hun jaget ud af huset som en hund: "Skrub over i kostalden med dig", fortæller hun.

Hun græd ofte og ønskede sig tit bare hjem. Men ikke uden sin løn. Moren var alene med børnene, og Evita har som ældste i børneflokken haft stort ansvar og har arbejdet i landbruget fra hun var 15 år.

- Jeg kunne ikke bære at tage tomhændet hjem til min mor. Derfor fik tingene lov til at køre alt for længe. Jeg troede på, at det ville ordne sig. Min mor ved heller ikke noget om alt der her, for så ville hun blive ked af det, siger hun.

Lillebror døde

Otte måneder efter hun startede på gården, omkom hendes lillebror i en bilulykke. På det tidspunkt fik hun udbetalt 7.500 kr. af sin løn, så hun kunne vende hjem.

- Jeg var hjemme i tre uger i efteråret og var selvfølgelig knust. Vi er meget tætte i vores familie. Bagefter omtalte Torben det som "min ferie", fortæller hun.

Trods det hårde arbejde, kneb det med søvnen. Hun var så stresset, at hun måtte til lægen og få sovepiller. Det var især galt efter brorens død.

- Lægen sagde også "tag hjem". Det sagde de dyrlæger, der ind imellem kom på gården, også, fortæller hun.

Betalte selv for gave

En dag, hvor hun omsider havde fået nok, købte Torben Christoffersen en hest til hende, og det fik hende til at blive.

- Men det viste sig, at jeg selv betalte for hesten. På min lønseddel for april 2005 trak han 10.500 kr. Altså af den løn jeg ikke engang fik, siger hun.

Så trods masser af overarbejde stod der minus 662,55 kr. på aprillønsedlen.

Hvis ikke hun havde mødt den danske familie, havde hun sandsynligvis stadigvæk siddet i svineriet over kostalden og slidt i det, til hun var brækket sammen.

- Jamen, jeg kunne jo ikke komme væk uden penge, siger Evita.

Hun havde 47 kroner på lommen, da hun forlod gården efter to et halvt års arbejde.

- Nu håber jeg på at finde et andet job. Jeg har mødt søde mennesker, der vil hjælpe mig. Jeg er glad for Danmark, siger hun.

Evita Nummure havde 47 kroner på lommen, da hun forlod gården efter to et halvt års arbejde.

"Jeg drømte om, at Torben ville give mig min løn. Men han blev sur, når jeg spurgte."

"Jeg er overrasket over, at hun sagde op."

(Landmand Torben Christoffersen)