Forkert at spekulere i fleksjobbere

Vadum Menighedsråd og Aalborg Kommune er galt afmarcheret, når de tillader fyring af en fastansat til fordel for fleksjobbere, lyder det fra fleksjobbernes egne foreninger.

Vadum Menighedsråd og Aalborg Kommune er galt afmarcheret, når de tillader fyring af en fastansat til fordel for fleksjobbere, lyder det fra fleksjobbernes egne foreninger.Vadum Menighedsråd og Aalborg Kommune er galt afmarcheret, når de tillader fyring af en fastansat til fordel for fleksjobbere, lyder det fra fleksjobbernes egne foreninger.

Der må aldrig spekuleres i at erstatte ordinært ansatte med personer i fleksjob.

Sådan lyder det fra Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, efter at Nyhedsbrevet 3F mandag kunne beskrive, hvordan Vadum Menighedsråd i Nordjylland har erstattet en gravermedhjælper med to fleksjobbere. 3F har kaldt metoden regelstridig og ren spekulation i tilskud.

- Vi støtter bestræbelserne på, at flere borgere, som er visiteret til fleksjob, får et job, hvor de kan være til gavn for virksomhederne og samfundet. Og for at den enkelte opnår en hverdag, som er en del af arbejdsmarkedet. Det må imidlertid ikke ske på bekostning af ordinært ansatte, for eksempel ved at fyre ordinært ansatte på arbejdspladsen og derefter ansætte fleksjobbere, lyder det fra foreningens formand, Niels Thomsen.

Har misforstået lovgivningen

Også fra Flex Team Slagelse - en klub for folk der er visiteret til fleksjob – lyder der stærk kritik af manøvren i Vadum.

- Det er et stort problem, når en arbejdsgiver fyrer en fastansat til fordel for folk i fleksjob. Arbejdsgiveren har helt misforstået lovgivningen og meningen med fleksjob. Det har aldrig været meningen, at en fleksjobber skulle overtage en fastansats job, siger formanden Niels Erik Madsen.

Han kalder det ærgerligt, at folk i fleksjob dermed risikerer at blive hængt ud som løntrykkere, og at de stjæler de fastansattes job.

- Der mangler mere omtale og rådgivning om det her, siger Niels Erik Madsen.

I 3F anser man sagen for principiel. Forhandlingssekretær Hanne Gram i 3F's Offentlige Gruppe har skrevet til LO og indstillet til fællesmøde med Personalestyrelsen før et eventuelt besøg i Arbejdsretten.