Regeringen indbragt for EU-kommissionen
Manglende indskrivning af direktivet om ansættelsesbrev i udstationeringsloven er et brud på EU-retten, mener forening, der nu indklager regeringen for EU.
Foreningen Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning har klaget over, at EU-lovgivning ikke er omsat til dansk lovgivning, og at det giver smuthuller for udenlandske firmaer og udenlandsk arbejdskraft. Danmark får nu en klagesag ved EU-kommissionen på halsen. Det skyldes manglende sikring af lønmodtagere fra andre EU-lande udstationeret til arbejde i Danmark.
Det er foreningen Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning (RRS), der har klaget over, at EU-lovgivning ikke er omsat til dansk lovgivning, og at det giver smuthuller for udenlandske firmaer og udenlandsk arbejdskraft.
Der er blandt andet tale om manglende implementering af ansættelsesbevisloven i udstationeringsloven.
- I den danske udstationeringslov har man indskrevet, at en række danske love skal overholdes, når en virksomhed udstationerer medarbejdere i Danmark. Det gælder arbejdsmiljøloven, ligebehandlingsloven, ligelønsloven og lov om arbejdstid. Men man har ikke indskrevet ansættelsesbevisloven, som også er en følge af et EU-direktiv, siger Hans Erik Meyer, der er næstformand i RRS.
- Det er for os at se manglende overholdelse af direktivet om "arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet", som det hedder formelt siger Hans Erik Meyer.
Stor betydning for Danmark
- Ud over at Danmark gør sig skyld i noget juridisk forkert, betyder det også noget praktisk. Manglende ansættelsesbevis betyder manglende beskyttelse af den udstationerede lønmodtager og gør det sværere for de danske myndigheder og fagbevægelsen at kontrollere, om der er tale om reelt udstationerede lønmodtagere eller om de arbejder ulovligt i Danmark.
- Derfor er det af stor betydning, at Danmark stiller krav om, at alle udstationerede har et ansættelsesbevis på sig, når de arbejder i her i landet, siger Hans Erik Meyer.
Krav om lønoplysninger
Ifølge lov om ansættelsesbevis har arbejdsgiveren pligt til at udstede et ansættelsesbrev, en skriftlig arbejdskontrakt eller et andet skriftligt dokument, som indeholder alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.
Der skal blandt andet være oplysninger om ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og forventede varighed - hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse - om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og om opsigelsesvarsler. Desuden skal dokumentet indeholde den gældende eller aftalte løn samt tillæg og andre løndele, herunder pension og eventuel kost og logi.
Alle udstationerede skal have ansættelsesbevis
Konsulent i LO, jurist Lars Gulmann, siger til Fagbladet/sid.dk, at alle udstationerede medarbejdere i princippet skal have et ansættelsesbevis.
- Man kan ikke være udstationeret lønmodtager uden en fast tilknytning til hjemlandets virksomhed, og det indebærer også , at alle udstationerede skal have et ansættelsesbevis, idet ansættelsesbevisdirektivet er implementeret i alle EU-lande.
- De udstationerede har med andre ord et retskrav på få et ansættelsesbevis. Derfor er det tvivlsomt, om Danmark gør sig skyld i mangelfuld implementering, når man omvendt kan hævde, at ingen kan udstationeres uden at have et ansættelsesbevis, siger Lars Gulmann.
- Men ét er naturligvis, at man skal have et ansættelsesbevis. Noget andet er, om myndighederne bruger ansættelsesbeviset i sin kontrol. Og her har foreningen en pointe: Ansættelsesbeviset kan bruges og indarbejdes i forbindelse med kontrolkrav, siger han.
God ide som ikke løser alt
I SiD's byggegruppe siger forretningsfører Ole Christensen:
- Jeg kan ikke forholde mig til det juridiske, men der er ingen tvivl om, at det vil gøre arbejdet med kontrol lettere, hvis alle udstationerede medarbejdere skal have et ansættelsesbevis. Det vil betyde, at myndighederne med det samme kan afgøre, hvem der er arbejdsgiver i modsætning til i dag, hvor vi oplever mange tilfælde, hvor det er uklart, hvem der reelt er arbejdsgiver. Og det vil betyde, at enhver lønmodtager, der ikke kan præstere et ansættelsesbevis, i princippet er her illegalt.
- Pligt til et ansættelsesbevis fra dag ét løser imidlertid ikke problemerne med underbetaling og dumping af vores overenskomster. Men det vil være et nyttigt redskab for både myndigheder og fagbevægelse med henblik på kontrol henholdsvis overenskomsttegning, siger Ole Christensen.
Det er i øvrigt ikke ukendt, at ansættelsesbeviser benyttes som dokumentation for lovligt ophold. Således kræver Udlændingestyrelsen ansættelsesbevis i forbindelse med udlændinges arbejde her i landet i mere end tre måneder.