Se kunst fra danske arbejdspladser
Udstilling:
Danske arbejdspladser rummer masser af kunst i verdensklasse. Se nogle af værkerne på museet KØS i Køge.
Nu kan du se kunst fra landets arbejdspladser på kunstmuseet i Køge. (Foto: KØS) På landets arbejdspladser hænger der dansk kunst i verdensklasse. Nu har du chancen for at se et udsnit af de mange værker på museet KØS i Køge.
Medarbejdere fra forskellige virksomheder har selv været med til at udvælge værkerne og fortæller om, hvad kunst på arbejdspladsen betyder for dem.
Værker, der udstilles på KØS, er en del af de flere tusinde, som foreningen "Kunst på arbejdspladsen" gratis udlåner til medlemsvirksomheder.
Museet har åbent tirsdag til søndag 10-17. Læs mere på koes.dk. Udstillingen løber til den 22. januar 2012.