3F-personale støtter bananarbejdere

Personaleforeningen Solidaritet over Grænser støtter fagforbund i Ecuador i indsatsen for organisering af bananarbejdere.

Ansatte i 3F støtter Ecuadors bananarbejdere de næste to år. (Foto: Søren Zeuth)Ansatte i 3F støtter Ecuadors bananarbejdere de næste to år. (Foto: Søren Zeuth)

Det sydamerikanske land Ecuador er så rigt, at det ikke længere kan modtage udviklingshjælp fra Danida. Den slags rigdom måles på et lands BNP - bruttonationalproduktet. Det er med andre ord ikke nødvendigvis en rigdom, som kommer alle til del.

Mange landarbejdere i Ecuador vil uden tvivl mene, at de absolut ikke er rige. At de snarere er fattige og bliver udnyttet af de store plantage- og jordejere.
Det er baggrunden for, at valgte og ansatte i 3F har valgt at støtte det ecuadorianske landarbejderforbund Fenacle. Det sker gennem personaleforeningen Solidaritet over Grænser.

Fokus på store selskaber

Foreningen har netop besluttet at indgå i et toårigt projekt om faglig organisering på bananplantager ejet af de multinationale virksomheder Dole og Reybanpac. De har åbnet en dør på klem for faglig organisering på alle deres plantager i landet. Det giver potentielt mulighed for 10.000 nye medlemmer af fagforeningen.

Projektet skal samtidig uddanne tillidsfolk samt styrke Fenacle's muligheder for at påvirke en forestående reform af arbejdsmarkedslovgivningen.
Solidaritet over Grænser har foreløbig valgt at støtte samarbejdet med Fenacle med 4.000 dollars i år og maksimalt 8.000 dollars næste år. Også 3F's Grønne Gruppe støtter Fenacle.

Tidligere har 3F støttet Fenacle i et udviklingsprojekt fra 2002 til 2009.

Kvinder som bærende kræfter

Solidaritet over Grænser er som personaleforening forankret i 3F's forbundshus, men også valgte og ansatte i regioner, på skoler og i afdelinger kan være medlem.

På baggrund af medlemskontingentet er foreningen i stand til at yde støtte til faglige kammerater og deres organisationer i primært den tredje verden for ca. 200.000 kroner om året.

De seneste år er den største del af støtten gået til Syd- og Mellemamerika, mens en mindre del er gået til Østeuropa, Asien og Afrika.

- Det er nu rent tilfældigt, siger foreningens formand Thorkild Hansen.

- Det er ikke sådan, at vi bevidst har prioriteret Mellem- og Sydamerika på bekostning af andre verdensdele. Men der er ingen tvivl om, at de har hårdt brug for støtten derovre. Nogle af de farligste lande at være faglig aktiv i ligger i La-tinamerika, siger han.

- Samtidig kan vi se, at en stor del af bevillingerne er gået til projekter, hvor det er kvinder, der er de bærende kræfter. Men det er heller ikke usædvanligt. Det er faktisk sådan, at det i en lang række lande er kvinderne, der er frontløbere for det faglige og sociale arbejde, siger Thorkild Hansen.