Byggelærlinge har krav på pension

Selvom en arbejdsgiver ikke har indgået overenskomst, skal der indbetales pensionsbidrag til lærlinge efter overenskomstens regler.

Også selvom arbejdsgiveren ikke har overenskomst, er han forpligtet til at betale sine byggelærlinge løn efter overenskomsten - og pension er også at betragte som løn, siger Tvistighedsnævnet. (Arkivfoto.)

En murerlærling har krav på pensionsbidrag, også selvom hans arbejdsgiver ikke har indgået overenskomst med 3F, og det ikke direkte fremgår af uddannelsesaftalen mellem de to parter. Det har Tvistighedsnævnet netop slået fast i en principiel kendelse, som får betydning for hele byggeområdet. - Det ligger nu fast, at hvis der i overenskomsten for det pågældende uddannelsesområde er bestemmelser om pensionsindbetaling, så har lærlingen krav på pension, også selvom hans mester ikke er medlem af Dansk Byggeri eller har anden overenskomst med 3F, siger Jacob Scavenius, forhandlingssekretær i Byggegruppen i 3F, som har ført sagen. Nævnet henviser i sin kendelse til erhvervsuddannelsesloven. Her fremgår det, at lønnen mindst skal udgøre, hvad der er fastsat i kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. - Med kendelsen er det dermed en gang for alle slået fast, at pension er en del af lønnen, og at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale efter overenskomsten, som gælder for området. Alt andet ville da også være ganske urimeligt, idet pension er en meget vigtig del af overenskomsternes økonomiske elementer, siger Jacob Scavenius.

Store penge på spil

Sagen har handlet om en murerlærling, men den er principiel og gælder derfor ifølge Byggegruppen for alle lærlinge inden for byggefagene. Det skyldes, at fagene har nogenlunde ens bestemmelser om pension i overenskomsterne. Heraf fremgår, at virksomhederne betaler pension til elever, der er fyldt 20 år. I den konkrete sag var der tale om en murerlærling, der var 28 år, da han i 2006 indgik uddannelsesaftale med en murermester. Han har derfor krav på pension i hele lærlingeperioden. Det løber op i 61.000 kroner. Arbejdsgiveren er af Tvistighedsnævnet pålagt at betale hele beløbet, det vil sige også den andel, som lærlingen ellers efter overenskomsten selv skulle have indbetalt til sin pensionsopsparing. Arbejdsgiveren skal desuden betale en godtgørelse på 10.000 kroner efter ansættelsesbevisloven for at have vildledt lærlingen.