3F's byrødder: Træls at blive kaldt udkant
Rundt om i landets kommunalbestyrelser sidder der 25 3F'ere. Fagbladet har interviewet fire 3F'ere, der laver politik i yderområderne.
Elsemarie Trøst, Faglig sekretær i LO Viborg og medlem af Skive Kommunalbestyrelse for SF
Hvad synes du om udtrykket 'Udkantsdanmark?
- Jeg bryder mig ikke om det, for man skal passe på, at det bliver en selvopfyldende profeti. Hvem har lyst til at flytte til udkanten eller den rådne banan? Jeg ville ikke have lyst, men omvendt vil jeg sige, at det har et gran af sandhed i sig. I vores region har Skive glimret ved at have den højeste arbejdsløshed. Vi har mange industriarbejdspladser, og de forsvinder lige så stille og roligt.
Hvilke opgaver har den højeste prioritet i din kommune?
- Det er alfa omega for os at tiltrække arbejdspladser, for det skaber den kommunale økonomi. Men det er svært, for enhver virksomhed vil altid kigge på den offentlige service, og vi skal i vores kommune til at afskedige en masse 'varme hænder'.
Hvad skal der til for at udligne skævheden mellem udkanten og de store byer?
- Vi er nødt til at kigge på fordelingen af arbejdspladser, og der har jo været en stor diskussion om at flytte statslige arbejdspladser væk fra København. Men det er jo heller ikke helt uproblematisk, for den kvalificerede arbejdskraft skal også kunne tiltrækkes.
Ole Byskov, montagemedarbejder og medlem af Lemvig Kommunalbestyrelse for Socialdemokraterne
Hvad synes du om udtrykket 'Udkantsdanmark?
- Det lyder ikke særlig godt, det er et mærkeligt udtryk. Jeg har lige holdt tale den 1. maj, hvor jeg kom ind på, at det at bo i et yderområde er som at være et b-menneske. Det er, som om at vi ikke kan gøre eller skabe noget uden tilskud.
Hvad synes du om det fokus, der har været på hele udkantsproblematikken, i det seneste halve år?
- Jeg har et lidt ambivalent forhold til det. For på en måde er det godt nok, hvis det åbner op for, at ikke alt skal centraliseres. Men på den anden side giver det os et dårligt ry, og det passer ikke helt. Vi slås ligesom alle andre kommuner også med nedskæringer på velfærden.
Hvad skal der til for at udligne skævheden mellem udkanten og de store byer?
- Her og nu er det svært at se, hvordan vi for eksempel får lokket resursestærke mennesker til byen. Og det vil blive til en ond spiral, hvis vi ikke får vendt udviklingen.
Men det er også svært, når man centraliserer og rykker mod øst. Ærlig talt synes jeg ikke, at centralisering er en god ide. Argumentet er, at det er for at lokke bedre arbejdskraft til. Det tror jeg ikke på. Se bare på Cheminova, som er så vigtig for Lemvig. Der har de højt specialiseret arbejdskraft.
Kjeld Bak, murer og medlem Morsø Kommunalbestyrelse for Socialdemokraterne
Hvad synes du om udtrykket 'Udkantsdanmark?
- For det første synes jeg slet ikke, man skal kalde det for Udkantsdanmark. Man skal tværtimod kalde det Udviklingsdanmark. Der er jo et stort udviklingspotentiale i de berørte kommuner. Vi skal have vendt det negative til det positive.
Hvilke opgaver synes du som kommunalpolitiker er svære at løfte?
- Hvis folk vil læse videre, er de nødt til at rykke mod de større byer, for vi har ikke de store uddannelsesinstitutioner. Og så er der den demografiske udvikling, hvor borgerne bliver gennemsnitligt ældre.
Hvilke opgaver har den højeste prioritet i din kommune?
- Lige nu er vi i gang med at løfte skoleområdet. Det skal have et løft med bedre faciliteter, så det bliver attraktivt for børnefamilierne at bo i Morsø Kommune.
Torben Hansen, arbejdsmand og medlem af Lolland Kommunalbestyrelse for SF
Hvad synes du om udtrykket 'Udkantsdanmark?
- Det dækker jo over en virkelighed, der er relevant med lukninger af sygehuse, retskredse og politistationer. Og så er der det dilemma, at selv om vi gerne vil brande Lolland, er vi også nødt til at gøre opmærksom på de problemer, vi har. Alt i alt er det dog lidt abstrakt at snakke om udkant i et land, der ikke er større end omkring 40.000 kvadratkilometer.
Hvilke opgaver synes du som kommunalpolitiker er svære at løfte?
- Min egen personlige mærkesag er at forhindre, at folketallet daler og hindre, at vi kun står tilbage med ældre, svært belastede familier og arbejdsløse. Det er også svært, når Danske Bank lukker for kreditten til en solcellefabrik, der gerne vil slå sig ned Lolland, bare fordi det er et forkert postnummer.
Hvordan er det at arbejde som kommunalpolitiker i en udkantskommune?
- Når vi snakker om økonomi 90 procent af tiden, dræber det enhver innovation. Andre gange beskæftiger vi os med ting, der gør det svært at være stolt af at være politiker. Det er ikke sjovt at se beskrivelser af sig selv i lokalavisen, hvor man bliver anklaget for at have muldjord i hovedet.
Hvad skal der til for at udligne skævheden mellem udkanten og de store byer?
- For det første giver det ingen mening at have en udligningsordning, når der alligevel skal gives eftertilskud til kommuner som Lolland og Langeland. Så tyder det på, at det ikke virker. For det andet kunne man forsøge sig med nogle forsøgskommuner, hvor man kunne sætte deponeringsreglen ud af kraft, hvor der så kan gives plads til private investeringer.