Lang vej for Semsettin

Den tyrkisk fødte rengøringsarbejder Semsettin Cakici kæmper for at komme på højkant efter ulykken på Gentofte Rådhus. Det går kun langsomt fremad, og tvivlen om, om han kommer tilbage på job, er begyndt at melde sig.

Tiden læger alle sår. Men det gælder ikke endnu for Semsettin Cakici, der for syv måneder siden styrtede 12 meter ned på stengulvet på Gentofte Rådhus. Han humper rundt med et åbent sår på en knust hæl og andre skavanker og må spise piller mod smerter.

Hver uge river han to dage ud af kalenderen og kører de seks kilometer med Falck ind til sygehuset i Næstved, hvor han får renset sår og skiftet forbindinger og går til genoptræning.

Hver anden uge bliver han kørt 180 kilometer frem og tilbage til Traumecenteret på Rigshospitalet til behandling og kontrol. Fremtiden byder på en ny hæl i plastik eller platinium, operation i den ene arm og det ene håndled og et helt nyt sæt tænder. Når det er overstået, skal næsen rettes op, og venstre øje sættes på plads.

Fagbladet 3F kunne i forrige nummer dokumentere, at Gentofte Kommune for 14 år siden blev advaret af Arbejdstilsynet om, at det loft, som Semsettin var i gang med at gøre rent, da han faldt ned, var farligt.

- Jeg var aldrig gået ud på det loft, hvis nogen havde fortalt mig, at der lå et papir fra Arbejdstilsynet om, at det var risikabelt. Aldrig nogensinde, siger Semsettin Cakici. Han er skuffet over, at Gentofte Kommune ikke advarede om loftet.

- Man kunne måske have forstået det, hvis det var et privat firma, der udelukkende tænkte på at tjene penge og havde noget at skjule. Men helt ærligt, så forventer man, at en offentlig myndighed som en kommune har orden i sagerne, og selvfølgelig skulle man have oplyst os om, at loftet var farligt.

Semsettin er overbevist om, at ulykken kunne være undgået.

- Hvis der havde været wirer på loftet, var jeg ikke faldet ned, siger Semsettin.

Han har før gjort lignende lofter rent. For to år siden gjorde han for eksempel loftet over Frederiksberg Rådhus rent.

- Der var rør eller wirer, så jeg kunne spænde min sele fast, når jeg bevægede mig ind over glasloftet.

Bange for at miste job

Semsettin skal nu igennem en række undersøgelser og operationer de næste måneder.

Hvis han er heldig, og der ikke tilstøder komplikationer, kan han måske begynde at arbejde i 2008.

Semsettin havde håbet at kunne være begyndt på sit gamle arbejde i Forenede Rengøring allerede i juli i år. Men han har måttet acceptere, at det tager tid at komme sig oven på ulykken.

- Det er vel fifty-fifty, om jeg kommer derud igen. Jeg har talt med dem i telefonen, og de har sagt, at der er et arbejde til mig. Men jeg ved jo ikke, hvor meget jeg kan lave til den tid. Hvem vil ansætte en handicappet tyrker over 50 år, spørger Semsettin med et træt smil.