Her er de største forskelle på dig og din chef
Mandagsgrin:
Hvis du er lang tid om dit job, er du sløv, men hvis din chef er lang tid om sit job, er han grundig. Fagbladet 3F lister her en række vittigheder, der viser de største forskelle mellem dig og din chef. Læs dem og grin med.
Står du fast ved dine holdninger, er du stædig. Men gør din chef det, er han vedholdende. (Foto: Colourbox) Der er ikke kun lønnen, der er til forskel mellem dig og din chef. Hjemmesiden "Bad boss jokes" er spækket med vittigheder og iagttagelser om forskellen på ledere og medarbejdere, som giver stof til eftertanke.
Tænk over følgende:
- Hvis du ikke når det du skal, er du doven. Men hvis din chef ikke når det han skal, så har han travlt.
- Hvis du begår en fejl, er du en tumpe. Men hvis din chef begår en fejl, er han kun et menneske.
- Hvis du du gør noget ud over det, du skal, så overskrider du det, du har beføjelse til. Men hvis din chef gør det samme, er han handlekraftig.
Og der er flere
- Står du fast ved dine holdninger, er du stædig. Men gør din chef det, er han vedholdende.
- Overskrider du en af reglerne for god opførsel, er du uhøflig. Men hvis din chef er uhøflig, er han original.
- Tager du en sygedag, er du ret ofte syg. Men tager chefen en sygedag, må han VIRKELIG være syg.
- Hvis du glæder chefen, smisker du for ham. Men hvis din chef glæder direktøren, samarbejder han.
- Gør du dit arbejde godt, husker chefen det aldrig. Men gør du ikke jobbet godt nok, så glemmer chefen det aldrig.
Har du flere sjove pointer om chefen, som giver stof til eftertanke? Så læg en kommentar efter artiklen.