Litauisk chauffør blokeret i Hørning
Politiet måtte tirsdag morgen lade en litauisk chauffør uden arbejds- og opholdstilladelse køre videre. 3F vil nu have vognmand Kurt Beiers brug af litauere undersøgt.
Politiet måtte tirsdag morgen lade en litauisk chauffør uden arbejds- og opholdstilladelse køre videre. Han er ansat hos Kurt Beier A/S' litauiske datterselskab og kører for cirka 11.200 kroner om måneden. Tirsdag morgen nægtede lagerarbejderne hos EKV Transport i Hørning ved Århus at laste en lastbil fra Kurt Beier A/S.
Lastbilen er indregistreret i Danmark og skal køre et læs øl fra Hørning til Taulov, men chaufføren er litauer og arbejder for 1.500 euro om måneden (cirka 11.200 kroner). Han er ansat gennem Kurt Beiers litauiske datterselskab UAB LB Eurotrucking, der er godkendt af Færdselsstyrelsen i Danmark til at udleje chaufførvikarer.
- Vi kontaktede politiet i morges klokken seks. Politiet har konstateret, at manden hverken har arbejds- eller opholdstilladelse, siger Erik Priskorn, fællestillidsmand hos EKV Transport.
- Men politiet konstaterede samtidig, at arbejdsgiveren har tilladelse til at leje chaufførvikarer ud fra sit litauiske datterselskab, så vi må lade ham køre, siger Erik Priskorn og fortsætter:
- Hvis det her er lovligt, skal der laves noget om.
Den litauiske chauffør har fortalt fællestillidsmanden, at han har cirka 20 kolleger fra Litauen, der kører på samme måde i Danmark.
Det skal undersøges
Forhandlingssekretær Peer Vestergaard Sall fra 3F Transport vil have sagen undersøgt nærmere:
- Det vikarbureau, han er ansat igennem, er godkendt af Færdselsstyrelsen, så vi var nødt til at lade ham køre, men sagen skal undersøges, for manden har oplyst, at han kun får 1.500 euro om måneden i løn. Jeg kan ikke umiddelbart finde ud af, om det er i orden, og om chaufføren for eksempel skal beskattes i Danmark. Derfor må vi have Told & Skat ind i det her, siger Peer Vestergaard Sall.
Kurt Beiers illegale fortid
Transportfirmaet Kurt Beier A/S har flere gange tidligere været i søgelyset for illegale chauffører.
I 2002 og 2003 blev vognmandens litauiske datterselskab LB Eurotrucking idømt bøder for at køre ulovlige indenrigstransporter fra Aabenraa Havn.
- Vejledning i anvendelse af chaufførvikarer i Danmark.
- Vejledning i anvendelse af chaufførvikarer i Danmark.Liste over godkendte chaufførvikarvirksomheder
Liste over godkendte chaufførvikarvirksomheder