Hver tredje polak i Norge er illegal
En tredjedel er blevet snydt for løn, og flere end halvdelen har arbejdsuger på mere end 50 timer. Det er virkeligheden for polske arbejdere i Norge.
Den norske bekymring for polsk invasion er afløst af begejstring for den polske arbejdskraft, sagde forsker Line Eldring. Foto: Harry Nielsen.
Det viser en stor undersøgelse, som det norske center for arbejdsmarkedsforskning, FAFO, har gennemført.
Det anslås, at der er mellem 80.000 og 120.000 polske arbejdere i Norge. Det betyder med andre ord, at 30-40.000 polske arbejdere i værste fald arbejder ulovligt, i bedste fald ikke har orden i papirerne. De polske arbejdere er især beskæftiget inden for byggeriet og i serviceerhvervene.
Mange af de illegale er kvinder beskæftiget med rengøring, oftest i private hjem. De får hverken feriepenge eller pensionsbidrag - og betaler naturligvis heller ikke skat.
Undersøgelsen blev fremlagt forleden på en konference i den danske afdeling af CLR, Construction Labour Research, der er et uafhængigt institut for forskning af arbejdsmarkedsforhold inden for byggebranchen.
Undersøgelsen er foretaget i Oslo-området i oktober, november og december 2006. 510 polske arbejdere er interviewet med fuld sikkerhed for anonymitet.
- Uden anonymiteten ville vi ikke have fået et retvisende billede, og det siger sig selv, at dem, der arbejder illegalt eller i en gråzone, ikke ville have deltaget eller ville have pyntet på deres forhold, hvis deres deltagelse kunne få konsekvenser for deres beskæftigelse, sagde forsker, cand. soc. Line Eldring fra FAFO Østforum på konferencen.
Undersøgelsen er interessant også set med danske øjne, fordi Norge i 2004 indførte en overgangsordning, der meget ligner den, der blev indført på det danske arbejdsmarked.
En tredjedel snydt for løn
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af de polske arbejdere er ansat direkte i en norsk virksomhed med arbejdstilladelse, en tredjedel er indlejet og den sidste tredjedel er udstationeret eller selvstændige.
De fleste polske arbejdere er generelt veluddannede, mange inden for byggeriet. Mange kvinder, der følger med ægtemanden til Norge, er uddannede, men havner i job uden for deres fagområde - oftest i rengøringsbranchen.
Omkring halvdelen af de adspurgte mener, at arbejdsgiverne forskelsbehandler dem i forhold til norske kolleger, og en tredjedel oplyser, at de er blevet snydt for løn.
Fra årsskiftet er byggeoverenskomsterne i øvrigt almengjort, og det betyder, at overenskomstens mindsteløn er lig en national mindsteløn. Betales der mindre, er der med andre ord tale om lovbrud. Problemet er kontrollen.
Flere end halvdelen arbejder i gennemsnit mere end 50 timer om ugen.
Selvom tallene viser, at mange af polakkerne underbetales og misbruges, så vil langt de fleste alligevel gerne blive. En femtedel har således ønske om at slå sig permanent ned i Norge.
Af de interviewede var under en tiendedel medlem af en norsk fagforening.
FAOS i gang i Danmark
I de første to år efter EU-udvidelsen blev der i Norge udstedt 40.000 arbejdstilladelser til polakker. I alt blev der i Norge i fjor givet ca. 55.000 arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande.
Selvstændige og udstationerede skal ikke have arbejdstilladelse.
Til sammenligning er der i Danmark indtil udgangen af 2006 udstedt ca. 18.000 arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande. Godt 70 procent heraf er til polske statsborgere. Netop nu er der knap 11.000 aktive arbejdstilladelser. Derudover er der et ukendt antal selvstændige og udstationerede.
Der er ikke i Danmark gennemført en lignende undersøgelse. FAOS, Københavns Universitets institut for arbejdsmarkedsforskning, er dog i øjeblikket i gang med en undersøgelse af, hvorledes østarbejderne påvirker den danske bygge- og anlægsbranche.
Begejstring i Norge, bekymring i Polen
På trods af den store polske invasion i Norge er der ifølge Line Eldring generelt begejstring på det norske arbejdsmarked for den polske arbejdskraft.
- Udviklingen er fra 2004, da EU blev udvidet, til i dag gået fra bekymring til begejstring, og ikke mindst i byggeriet er der stor bekymring for mangel på arbejdskraft. Man kan faktisk ikke undvære de polske håndværkere, sagde Line Eldring.
Den norske forsker gav udtryk for, at den største bekymring skal findes i Polen, hvor der på trods af en fortsat høj arbejdsløshed er ved at blive mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det anslås, at omkring 900.000 polakker arbejder i et andet EØS-land, heraf en kvart million bygningsarbejdere. Samtidig er interessen for at uddanne sig til håndværker faldende, og uddannelsens kvalitet er også for nedadgående. Der er derfor i branchen frygt for såvel rekruttering som kvalitet i arbejdet.
Der foregår en vis arbejdskraftindvandring til Polen fra især Ukranie og Hviderusland.
Den norske bekymring for polsk invasion er afløst af begejstring for den polske arbejdskraft, sagde forsker Line Eldring. Foto: Harry Nielsen.
evt. links til nogle af vores egne historier om illegale polakker