3.300 kroner mere til pension for 3F'ere

OK07: 3.300 kroner. Så meget ekstra ryger ind på en typisk 3F'ers pensionsopsparing om året. Det skyldes de nye overenskomster. De ekstra indbetalinger udløser op mod 17.000 kroner mere i pension om året.

3Ferne kan se frem til højere pensionsindbetalinger med den nye overenskomst. (Arkivfoto)3Ferne kan se frem til højere pensionsindbetalinger med den nye overenskomst. (Arkivfoto)

Ansatte i industrien, chauffører, rengøringsassistenter, murere og de fleste andre 3F'ere har et enkelt resultat til fælles i kølvandet på overenskomstforhandlingerne.

For langt de fleste medlemmer stiger indbetalingerne til pension fra 10,8 procent af lønnen til 12 procent af lønnen senest i 2009 - og det uanset om man er medlem hos PensionDanmark eller hos Industriens Pension.

Det betyder, at et typisk 3F-medlem kommer til at spare godt 3.300 kroner ekstra op hvert år.

Det viser beregninger fra PensionDanmark, og for et yngre medlem af pensionsordningerne, der tjener 300.000 kroner om året, vil stigningen betyde op mod 17.000 kroner mere udbetalt om året ved pensionering som 65-årig.

- De personer, der ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet, vil også få en mærkbar forbedring af den årlige livsvarige alderspension på over syv procent om året, oplyser Jens-Christian Stougaard, der er underdirektør i PensionDanmark.

Mere ligestilling

Også ligestillingen mellem mænd og kvinder bliver bedre.

Som en del af de fleste forlig, er det besluttet, at der skal indbetales et ekstra pensionsbidrag til nybagte mødre. Dette gælder både for medlemmer af Industriens Pension og for de medlemmer hos PensionDanmark, der har fået ny overenskomst nu.




























Forventet årlig alderspension ved alder 65 år
2007-kroner
Alder i 2007

Årlig pension ved 10,8 i bidrag


Årlig pension ved 12,0 i bidrag

25 år

152.000


169.000

35 år

119.000


130.000

45 år

75.000


81.000

55 år

41.000


44.000



Note: Beregnet på med udgangspunkt i, at den 25-årige allerede har en opsparing på 100.000 kroner, mens de øvrige har opsparing på 200.000 kroner. Der benyttes en realrente på 2,5 procent.