Forfejlet angreb på ansættelseslov
Dansk Arbejdsgiverforening beskylder fagforeninger for at misbruge ny lov om ansættelsesbeviser. Men den kritik rammer langt forbi, mener SiD. Antallet af sager er ikke steget, siden loven blev ændret.
Siden loven om ansættelsesbeviser blev strammet sidste år, har fagbevægelsen brugt den som en maskine, der kan malke arbejdsgiverne for penge.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), men det angreb rammer helt ved siden af, mener SiD.
Den oprindelige lov fra 1993 bygger på et EU-direktiv. Og lovændringen var en nødvendig konsekvens af en EF-dom, som har fastslået, at alle væsentlige forhold skal stå i ansættelsesbeviset – de ti punkter i standardkontrakten er ikke nødvendigvis nok.
Højesteret har fastsat taksten til 5.000 kroner, hvis en arbejdsgiver bryder loven – og 10.000 kroner, hvis fejlen i ansættelsesbeviset rent faktisk har haft konsekvenser for lønmodtageren.
Sagsantal på samme niveau
Ifølge DA har fagforeningerne siden været på jagt efter ubetydelige procedurefejl med det ene formål at kratte bodspenge ud af arbejdsgiverne. Men i SiD ligger sagsantallet på samme niveau som før lovændringen, og det gælder både medlemmer med og uden overenskomst.
- Man skal huske på, at EU-direktivet og loven er tænkt som en beskyttelse af lønmodtagerne, og hvis vi som led i en sag opdager, at der er fejl i et ansættelsesbevis, tager vi det med. Men SiD's hovedbestyrelse har en principbeslutning om, at forbundet ikke vil rejse sager, som alene handler om brud på loven om ansættelsesbeviser. Det kan være, at nogle afdelinger gør det – de er suveræne, så det kan vi ikke blande os i – men forbundet medvirker ikke til det, siger Charlotte Ketelsen, der er konsulent i SiD's juridiske afdeling.
Frist forhindrer malkemaskine
Langt de fleste SiD-medlemmer er omfattet af overenskomster, som har egne bestemmelser om ansættelsesbeviser. Den væsentligste forskel er, at overenskomsterne – med forskellige formuleringer – giver arbejdsgiveren en frist på to uger til at få orden på tingene, hvis der er fejl i et ansættelsesbevis – eller en medarbejder slet ikke har fået ét.
- Vi forfølger sagerne, når vi opdager dem, men fristen på to uger udelukker jo, at vi kan bruge reglen som en malkemaskine. Hvis arbejdsgiverne retter ind, falder der jo ingen bod, siger Arne Sørensen, der er forretningsfører i SiD's Industrigruppe.
Primært fejl på vikarområdet
Han oplyser, at der er en del sager om fejl og manglende ansættelsesbeviser, men de er især koncentreret om vikarområdet. Og sådan var det også før lovændringen.
- Her er ansættelsesbeviserne en væsentlig beskyttelse for lønmodtagerne. Det er der desværre nogle vikarbureauer, som har svært ved at finde ud af det, og dem har jeg ingen problemer med at gå efter. Det er ligesom politiets fartfælder. Hvis du ikke vil have en bøde, må du lade være med at køre for stærkt, siger Arne Sørensen.