Vælgerne: Ja til efterlønsreform

Vælgerne mener, at den nedslidte rengøringsassistent fortsat skal have ret til sin efterløn, mens den arbejdsdygtige akademiker fremover må vente med at komme ud på golfbanen fuldtid, til han er 65 år. 70 procent af vælgere mener, at det er en god idé at reformere efterlønnen. Det viser en undersøgelse Gallup har lavet for Ugebrevet A4 blandt 1.024 repræsentativt udvalgte vælgere.
Det er ikke alle, der er positive overfor reformerne. Seks procent af vælgerne siger, at de ville blive negativt stemt overfor partier, der indfører velfærdsreformer.
Regeringen nedsatte Velfærdskommissionen i september 2003. Siden da har økonomer og politikere advaret om velfærdssamfundets endeligt og behovet for at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Ugebrevet A4´s undersøgelse viser, at opsangen har haft sin virkning.
- I dag er det ikke længere et tabu at målrette efterlønnen til de mest trængende. Der er tale om en markant politisk strømning, godt hjulpet på vej af Velfærdskommissionen og den debat, den har affødt, vurderer professor ved internationalt center for økonomi og politik på Handelshøjskolen i København, Ove K. Pedersen til Ugebrevet A4.
De eneste reformtanker, der virkelig møder modstand, er ideerne om mere brugerbetaling for sundhedsydelser og stramninger af SU´en.
Når der er så stor reformiver hos vælgerne, skyldes det også at generationen på vej mod de 60 år sidder på store formuer. Derfor kan de afse penge til dem, der ikke har opsparing eller friværdi i deres ejerbolig, mener lektor på Handelshøjskolen i København, Finn Østrup.
- Det er bizart, at politikerne kaster sig over efterlønnen uden samtidig at se på stigningen i boligpriserne og adgangen til nye lånetyper, siger Finn Østrup til Jyllands-Posten.
Alene i de seneste fem år er boligejernes mursten blevet 660 milliarder kroner mere værd. Derfor sidder mange boligejere i dag på formuer på over både én og to millioner kroner. Hvis én million kroner i friværdi omsættes til kontanter ved at optage et afdragsfrit lån, kan et ægtepar gå på pension fire år før beregnet og have 250.000 kroner til forbrug om året, konstaterer Finn Østrup.
En undersøgelse fra Realkreditrådet viste i foråret, at netop boligejere over 50 år især vælger de afdragsfrie lån.
Ove K. Pedersen mener ikke, at der store friværdier skulle skade solidariteten.
- Det tror jeg ikke en døjt på. Vi har altid haft en altruistisk samfund - et samfund, der bygger på næstekærlighed og uegennyttig adfærd. Derfor er det kun naturligt at vi vil hjælpe de svage og syge. I øvrigt er den ældre generation altid den rigeste. Det er der ikke noget nyt i, siger han.

Af Tina Friis Hansen (NET-Redaktionen, Lynx Media)