Endelig blev det V-dag

Ugens analyse: Velfærdskommissionen landsatte sin rapport om velfærd i fremtiden. Det politiske rivegilde er allerede begyndt, og mange tommelfingre peger ned.

Hvis det i foråret 2006 ender med nænsomme småjusteringer, er det lykkedes regeringen at bruge 35 millioner kroner, som Velfærdskommissionens arbejde har kostet, og i mellemtiden bekymre en hel masse vælgere.Hvis det i foråret 2006 ender med nænsomme småjusteringer, er det lykkedes regeringen at bruge 35 millioner kroner, som Velfærdskommissionens arbejde har kostet, og i mellemtiden bekymre en hel masse vælgere.

Så blev det endelig V-dag. Dagen, hvor Velfærdskommissionen landsatte sin digre rapport om velfærdssamfundets fremtid ved et pressemøde, der kunne hamle op med en prinsefødsel. Stor er opmærksomheden både fra medierne, der sendte direkte fra pressemødet, og hele ugen ryddede adskillige sider i aviserne til fordel for velfærdsstoffet, og blandt politikerne, der flokkedes om journalisterne for at give deres besyv med.

Betænkningen fra Kommissionen, der har været to år undervejs, er vigtig, fordi den handler om hvordan vi får råd til velfærdssamfundet i fremtiden.

Opskriften fra Velfærdskommissionen er på sin vis enkel: Flere skal i arbejde, og vi skal arbejde tidligere og længere, så der bliver flere til at betale udgifterne for flere ældre. Det skal blandt andet ske ved at øge presset på de ledige – dagpengeperioden skal afkortes og særregler for ældre ledige skal væk. Desuden vil Velfærdskommissionen af med efterlønnen. Den skal udfases over 20 år.

På trods af at Kommissionen er ”uvildig”, er en stor del af forslagene kendetegnet ved, at de vender den tunge ende nedad. Det gælder eksempelvis presset på de ledige, og også forslaget om lettelser i personskatterne. ”Det er rigtigt, at det er de højeste indtægter, som får mest glæde af lettelserne i personskatterne. Snittet er lagt ud fra en vurdering af, hvor det vil få den største effekt, når det gælder incitamenter til at arbejde og uddanne sig”, siger et medlem af kommissionen i en avis.

Kulde og varme

Rapporten fik en frossen modtagelse af fagbevægelsen og venstrefløjen. Fagbevægelsen er enige i, at flere skal i arbejde, men synes tidslerne i rapporten er alt for store. LO-formand Hans Jensen kalder kortere dagpengeperiode og afskaffelse af efterlønnen noget bras. 3F’s formand tager afstand fra at bruge pisk overfor de svageste. Den politiske venstrefløj gør det samme.

Til gengæld er rapporten blevet langt hedere modtaget af arbejdsgiverne. Dansk Industri synes, at kommissionen har en fin vision, Dansk Arbejdsgiverforening synes den er seriøs, men vil gerne have efterlønnen afviklet endnu hurtigere. Og den liberale tænketank Cepos var ligeledes gerne gået endnu længere.

Nu er det – heldigvis – hverken Velfærdskommissionen eller arbejdsgiverne, der bestemmer.

Og foreløbig har både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lagt den samlede reformpakke død.

Et bredt forlig

Statsministerens opgave bliver i foråret at strikke et bredt forlig sammen, der både kan rumme Socialdemokraterne, som han lovede i valgkampen, støttepartiet Dansk Folkeparti, der ikke ønsker reformer, og samtidig tilfredsstille den reformivrige regeringspartner Bendt Bendtsen og hans konservative fæller. Desuden vil Fogh gå efter at få de reformglade Radikale med.

Foreløbig har statsministeren spillet ud ved at tale om ”nænsomme” justeringer. Desuden afviste han onsdag, at skat og brugerbetaling bliver en del af velfærdsforhandlingerne. Men givet er det, at efterlønnen og tilbagetrækningsalderen kommer en tur gennem vridemaskinen de kommende måneder.

Hvis hele balladen i foråret 2006 vitterlig ender med nænsomme småjusteringer, er det lykkedes regeringen at bruge 35 millioner kroner, som Velfærdskommissionens arbejde har kostet, og i mellemtiden bekymre en hel masse vælgere.