Nu skal rengøringen i hus
OK07: 3F's rengøringsforhandlere glæder sig til at komme i realitetsforhandlinger, efter at transportforliget er i hus.
Transportforliget ser jo flot ud med op til 1.000 kroner mere om måneden, og vi kan vel også forvente at få det, der er aftalt hos transporten, når vi har samme arbejdsgiverforening, nemlig HTS, på den anden side af bordet, siger forhandlingssekretær Tina Møller Madsen kort før mødet med arbejdsgiverne på rengøringsområdet. - Vi glæder os voldsomt til at komme rigtigt i gang, at det nu endelig er alvor. Transportforliget ser jo flot ud med op til 1.000 kroner mere om måneden, og vi kan vel også forvente at få det, der er aftalt hos transporten, når vi har samme arbejdsgiverforening, nemlig HTS, på den anden side af bordet.
Sådan siger 3F's forhandlingsleder på rengøringsområdet, Tina Møller Madsen, i forbindelse med, at overenskomstparterne mødtes her til formiddag klokken 11 for at fortsætte, hvor de slap lørdag aften kort efter klokken 21.
Rengøringsforhandlerne er Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), som altså hører ind under HTS. Men SBA har ved denne overenskomstforhandling også fået selskab af repræsentanter fra Dansk Industri (DI), fordi rengøringsområdets største firma, ISS, har meldt sig ind i DI.
3F forhandler på lønmodtagersiden sammen med sanitørerne, der hører under Dansk Funktionærforbund.
Fredag forhandledes i syv timer, og lørdag gik der 11 timer, før portene i ISS-koncernens hovedkvarter i Bredgade i København lukkede sig bag forhandlerne - med en aftale om at mødes igen mandag, fordi transportforhandlerne på det tidspunkt stadig var i gang i Forligsen et stenkast fra ISS-huset.
Ifølge Tina Møller Madsen var der lørdag gode drøftelser om en række af de emner, der ikke direkte handlede om lønkroner. Men efter transportens forlig er vejen jo banet for alle de krav, de rengøringsansatte gerne vil have i spil, siger hun og tilføjer, at forbedringer af løn under sygdom ligger meget højt på prioriteringslisten.