EU-parlament støtter ønske om kontrolredskaber
Europa-Parlamentet støtter fagbevægelsen i at få adgang til oplysninger om udstationerende virksomheder.
Fagbevægelsen får nu støtte fra EU-Parlamentet i ønsket om adgang til kontrol med udstationerede firmaer.
Sådan lyder den meget klare opfordring fra et flertal i Europa-Parlamentet til EU-Kommissionen.
Dermed siger parlamentet akkurat som den danske fagbevægelse: Hvis fagforeningerne skal have en ærlig chance for at sikre udstationeret arbejdskraft ordentlig løn og rimelige arbejdsvilkår, så er det nødvendigt med adgang til oplysninger om de udstationerede.
Europa-Parlamentet vedtog onsdag en resolution om administrationen af udstationeringsdirektivet, som giver virksomheder i et EU-land mulighed for at udsende sine medarbejdere til arbejde i et andet EU-land.
I beslutningen hedder det blandt andet, at "det vil være hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter i de medlemsstater, hvor direktivet er gennemført ved kollektive aftaler, får direkte adgang til oplysninger om de udstationerende virksomheder, således at de kan foretage den overvågning, der i andre medlemsstater påhviler de myndigheder, der har en sådan adgang til virksomheden".
Man fornemmer klart et tydeligt dansk fingeraftryk på netop denne del af resolutionen.
- Jeg er da også meget glad for parlamentets klare opbakning til dette punkt, siger Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af parlamentet og dets arbejdsmarkedsudvalg.
Signal til EU-Kommissionen
- Det er helt nødvendigt, at fagbevægelsen i lande som Danmark og Sverige får samme adgang til informationer om de udstationerende firmaer, som myndighederne har i de lande, hvor løn- og arbejdsforhold er vedtaget ved lov. Signalet til kommissionen kan ikke være tydeligere, siger Ole Christensen.
Dermed hentyder han til, at EU-Kommissionen efter hans mening ikke har fanget hele budskabet i en rapport, som parlamentet sidste år fik udarbejdet om udstationeringsdirektivet og arbejdskraftens frie bevægelighed. Så sent som i sidste måned udsendte kommissionen således en såkaldt meddelelse, hvor der lægges op til mindre kontrol med udstationeret arbejdskraft.
- Og man havde fuldstændig overset, at vi i de nordiske lande har arbejdsmarkedsmodeller, hvor arbejdsmarkedets parter på visse områder har en rolle, som lovgiverne i andre lande. Med vores resolution siger vi til kommissionen: Om igen.
Det bliver de politiske partier bag den netop fornyede Østaftale formentlig glade for. Her har man nemlig aftalt, at arbejdsmarkedets parter kan få oplysninger om de udenlandske virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark - dog inden for de rammer, der fastlægges af EU-retten og persondataloven, som man har formuleret det. Og med parlamentets klare anbefaling siger man med andre ord, at EU-retten ikke lægger hindringer i vejen for at udlevere oplysninger om virksomhederne.
Kontrol skal beskytte arbejdstagere
Parlamentet opfordrer i resolutionen endvidere EU-Kommissionen til at være mere præcis i sine retningslinjer til medlemsstaterne om de kontrolforanstaltninger, der må anvendes for at beskytte udstationerede arbejdstagere. Man skriver, at kontrol er et vigtigt middel til at sikre beskyttelsen af udstationerede arbejdstagere. Man slår dog samtidig fast, at kontrolforanstaltningerne ikke må udgøre skjulte hindringer for den frie bevægelighed.
Endelig hedder det, at gældende retspraksis anerkender værtslandets "ret til at kræve bestemte dokumenter med henblik på at efterprøve om ansættelsesvilkårene i udstationeringsdirektivet efterkommes."
Formelt er EU-Kommissionen ikke forpligtet til at rette sig efter parlamentets beslutning, men det forventes, at den tjekkiske kommissær for arbejdsmarkedsforhold Vladimir Spidla nu har forstået, at parlamentet mener det.