Forsiden NyhederBodum: Det er kommunernes ansvarBodum-koncernen opfatter sagen om produktionen af Bodum-produkter på de kommunale aktiveringsfabrikker som en konflikt mellem SiD og de otte kommuner, der er involveret.Det siger såvel Bodums ejer og direktør Jørgen Bodum og tidligere fabrikschef på den Bodum-ejede fabrik Multiplast Jacob Rode.Jacob Rode, der i dag har en topstilling i Bodums hovedsæde i Schweiz, mener ikke, at der er tale om konkurrenceforvridning. - Vi føler os ret overbevist om, at det foregår på markedsvilkår. For eksempel har vi netop flyttet arbejdet fra Odense Kommune til en privat dansk leverandør til samme priser, som Odense Kommune fik, forklarer han.At Billund Kommune kan fremstille en kande til 1,50 krone, som det private firma TJ Service fik 1,75 krone for og de andre prisforskelle, Fagbladet har påvist, forklarer Jacob Rode på følgende vis: - At prisen er anderledes, kan skyldes flere parametre. Bodum forhandler løbende med alle sine underleverandører om priser, der til tider går op - og til tider går ned. I dette tilfælde (TJ Service, red.) - hvor Bodum var tvunget til at skifte på grund af en for ringe service og kvalitet - blev priserne genforhandlet, forklarer Jacob Rode.Den genforhandling er formentlig foretaget med en af de andre otte kommuner.For Jacob Rode oplyser nemlig samtidig, at Bodum ud over de otte kommuner og en række andre offentlige værksteder kun i begrænset omfang bruger underleverandører på det private marked i dag. - Principielt mener Bodum, at alle vores underleverandører - private som offentlige - selv er ansvarlige for de priser, de tilbyder, fastslår Jacob Rode.Ifølge Jørgen Bodum, der er søn af firmaets stifter Peter Bodum, er Bodum gået ind i samarbejdet med kommunerne i god tro med opbakning fra såvel LO som daværende socialminister Karen Jespersen (S).- Vi troede, vi gjorde nogen en tjeneste. Og det er så blevet vendt til, at vi er nogle værre nogen i stedet for, siger Jørgen Bodum.Vi troede, vi gjorde nogen en tjeneste. Og det er så blevet vendt til, at vi er nogle værre nogen i stedet for.Jørgen Bodum, direktør