Mange 3F'ere glemmer pausen

Det er vigtigt at huske at få et pusterum i arbejdet. Ellers bliver du slidt ned.Få gode råd og se, hvor godt det kan gøres.

Så godt kan det gøres - hos Radiometer i Brønshøj. men mange steder holdes pausen under sure forhold. ((Foto: Thomas Arnbo))Så godt kan det gøres - hos Radiometer i Brønshøj. men mange steder holdes pausen under sure forhold. ((Foto: Thomas Arnbo))

Hver tredje 3F'er holder ingen eller kun én pause om dagen udover frokostpausen, viser ny undersøgelse fra Fagbladets Webpanel.

- 3F'erne er meget samvittighedsfulde og går op i at udføre deres arbejde ordentligt, og derfor glemmer nogle at få holdt de nødvendige pauser, siger Palle Larsen, som er arbejdsmiljøkonsulent i 3F.

Men på længere sigt er det en rigtig dårlig ide, for særligt 3F'erne er ofte udsat for stor fysisk og psykisk belastning, oplyser Palle Larsen.

- Derfor er det utroligt vigtigt, vi en gang imellem holder en arbejdsfri pause. Vi er jo ikke maskiner, og derfor skal vi stoppe op en gang imellem og koble fra.


Holder pauser alene

Det er vigtigt at bruge pauserne på at få talt med kollegaerne om sorger og glæder fra arbejdet og privatlivet, lyder rådet fra læger og arbejdsmiljøeksperter.

Alligevel viser svarene fra 3F'erne, at hver femte holder pause alene, og næsten halvdelen gør det imod deres vilje.

- Jeg har ikke mulighed for at holde pauser med andre, og det er ærgerligt, svarer flere 3F'ere i undersøgelsen.