OK-forhandlere dæmper forventninger

Dansk Industri og CO-industri forsøger i fællesskab at dæmpe forventningerne. DI's direktør udelukker, at andre får lov at indgå forlig før industrien.

 Forhandlingerne om industriens overenskomst blev skudt i gang på et pressemøde fredag, hvor chefforhandlerne fra CO-industri Børge Frederiksen og Thorkild E. Jensen samt DI-direktør Hans Skov Christensen orienterede om temaerne. (Foto: Harry Nielsen.) Forhandlingerne om industriens overenskomst blev skudt i gang på et pressemøde fredag, hvor chefforhandlerne fra CO-industri Børge Frederiksen og Thorkild E. Jensen samt DI-direktør Hans Skov Christensen orienterede om temaerne. (Foto: Harry Nielsen.)

Der var tilsyneladende ét hovedformål med det pressemøde, Dansk Industri og CO-industri holdt, før de fredag gik i gang med overenskomstforhandlingerne. Der måtte for alt i verden ikke pustes yderligere til de bål af lønforventninger, der er blevet tændt de sidste uger.

Som DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen, konstaterede, har interessen for overenskomstforhandlingerne ikke været større siden 1998. Og dengang kom bevågenheden endda først, da LO-medlemmerne havde stemt nej, og en konflikt brød ud.

Tidligere har Hans Skov Christensen brugt netop dette indledende pressemøde til blandt andet at sige nej til yderligere forhøjelser af mindstelønnen og pensionsbidraget - ja, en enkelt gang er DI mødt op med det udgangspunkt, at overenskomsten skulle fortsætte uændret.

Men her lød Hans Skov Christensen og CO-industris formand, Thorkild E. Jensen, næsten ens, når de sagde, at et resultat skal balancere, så det både tager hensyn til lønmodtagernes realløn og eksportvirksomhedernes konkurrenceevne. Og fra begge sider gjorde man derfor et stor nummer ud af ikke at nævne de direkte krav.

Genetillæg et tema

Thorkild E. Jensen var godt nok hele listen igennem, men kun som temaer. Og da han blev spurgt om medlemmernes forventninger til lønstigninger, sagde han blot, at "vi forhandler kun mindstelønssatsen - selve lønnen forhandles ude på arbejdspladserne".

Underforstået: Hvis I, kære medlemmer, lader være med at melde jer ud alle sammen, men står sammen om de overenskomstbærende organisationer, så vil jeres tillidsfolk fortsat være så stærke, at de kan sørge for at opfylde jeres lønkrav.

Hans Skov Christensen afslørede allerede i september, at DI ville møde op med et krav om at udvide det tidsrum, hvor der ikke skal betales genetillæg. Men på pressemødet sagde han først efter at være blevet spurgt, at genetillæggene er et af de emner, der vil blive drøftet.

- Det er rigtigt, at det i dag kun er arbejdsmiljøloven, der sætter grænser for, hvornår der må arbejdes. Problemet er, at det kan være økonomisk umuligt, sagde Hans Skov Christensen.

Deadline 13. februar

Kun en enkelt gang gik DI-direktøren uden for manuskriptet: Da han blev spurgt, om DI nu også skal til at lægge linjen for normallønsområdet, efter at slagterierne og en virksomhed som ISS er kommet under DI's vinger.

Det er en dogmatisk læresætning blandt arbejdsgiverne, at det er mindstebetalingsområdet, altså Industriens Overenskomst, der skal lægge linjen for resten af arbejdsmarkedet. Og ikke normallønsområdet, hvor lønnen aftales direkte ved overenskomstbordet.

- Vi tager en ting ad gangen, og i første omgang går vi efter et forlig på det store industriområde. Lykkes det ikke, er spørgsmålet irrelevant, lød Hans Skov Christensens svar.

Dermed udelukker han reelt, at for eksempel transportområdet kan komme til fadet, hvis det ikke lykkes DI og CO-industri at blive enige inden 13. februar, som er den dato, de i første omgang har sat som deadline. Og hans budskab er samtidig, at uden et industriforlig bliver der konflikt.

DI har tidligere brugt sin enevældige indflydelse i Dansk Arbejdsgiverforening til at underkende andres forlig. Den magt forsvinder formelt, når forhandlingerne flyttes til Forligsinstitutionen, men uden et forlig i industrien, vil der ganske enkelt ikke kunne fremsættes et mæglingsforslag.